Tre amerikanere fra Thisted Bryghus

I januar præsenterede Thisted Bryghus tre nye øl med amerikansk inspiration. Jeg har ikke fået skrevet om dem endnu, men da der i lørdags var generalforsamling i Danske Ølentusiaster, og Thisteds brygger Antoni Aagaard Madsen holdt ølsmagning efterfølgende, kom jeg i tanker om at der lå et næsten færdigt blogindlæg og ventede.

De tre øl dækker tre klassiske amerikanske øltyper, og har fået bynavne der matcher typen. En kaffestout der er navngivet efter kaffens hovedstad og Starbuck’s hjemby, Seattle. En steambeer der er opkaldt efter guldgraverbyen Monterey. Og en pale ale der hedder Boston. Selv om amerikansk pale ale er flagskibet i moderne amerikansk “craft beer”, så er det jo en øltype med engelske rødder, og da englænderne i sin tid kom til Boston og New England medbragte de naturligvis den tids engelske øltraditioner

Indtrykket ved første øjekast er indbydende. Det er flot designede etiketter der låner af Mad Men’s 50er-æstetik. Jeg er ellers konservativ og mener at øl som Thy Økologisk Pilsner og Limfjordsporter (altid i 33cl flasker!) udstråler stil og kvalitet, mens kulørte halvlitersflasker kan indeholde hvad som helst fra verdensklasse til inficeret kloakvand – og ofte gør mere opmærksom på sig selv end øllet fortjener.

Men jeg synes det er et flot sæt øl, og og et stort skridt frem i forhold til de seneste års konstante designskift og stilforvirring hos Thisted Bryghus. Før jeg smager øllene må jeg minde mig selv om at det er udviklet til mindre erfarne ølnydere, der ikke forventer en San Diego-style humleeksplosion

Jeg lægger ud med Monterey. Steam beer er på papiret den mest afdæmpede øl. Det er en øl på 5,8% brygget som en pilsner, men gæret ved varmere temperaturer, på en amerikansk lagergær. Da de dygtige tyske bryggere i anden halvdel af 1800-tallet kom ud vest på og til Californien, var der ikke mulighed for at køle øllet under gæringen som man gør når man brygger pilsner eller bayersk øl. De bryggede ikke desto mindre videre med deres lagergær, og en ny øltype blev efterhånden født ud af nødvendigheden.

Det er en ravfarvet øl der dufter af malt, karamel og afdæmpet, krydret humle. Smagen er sødlig maltet med en antydning af frugt, og der er et fint humlebid i eftersmagen. Den er lidt for sød og med lidt for meget karamel i forhold til en helt klassisk fortolkning af øltypen, men det er en behagelig og let drikkelig øl.

Boston er helt klart en amerikansk pale ale tiltænkt begyndere. Det er en gylden øl, også på 5,8% alkohol, med en overvejende maltet aroma der har lette noter af blomstret og frugtagtig humle. Smagen er lidt for sød, og lidt for maltet i forhold til forbillederne. Den har en svag, humlet citrus-note og trods alt en ganske fornuftig humlebitterhed i afslutningen. Jeg tror på at selv begyndere er klar til at der gives lidt mere gas med aromahumlingen. En amerikansk pale ale må gerne strutte af humle med en indbydende duft af grapefrugt, appelsinskal, fyrenåle og fersken. Aromahumling og tørhumling bliver hurtigt dyrere i råvarer, men er en nødvendighed hvis man vil brygge amerikansk.

Seattle er en mørkebrun stout på 6,5%. Aromaen har en bund af toffee og karamel, med overtoner af det ristede og brændte. Kaffen kan fint fornemmes i baggrunden. Smagen er sødlig og dækker spektret fra karamel, over lys og mørk chokolade til kaffe. Det er en mild kaffekarakter, men det passer mig udmærket, da jeg sjældent bryder mig om øl hvor kaffen dominerer. Seattle er en venlig øl der både vil glæde mange erfarne stout-entusiaster, og som også sagtens kan vinde nye fans.

Jeg håber at den amerikanske serie kommer til at klare sig, da den både er smukkere og ølmæssigt bedre end mange af Thisted Bryghus’ øvrige “specialøl” i supermarkedernes halvliter-genre. Men naturligvis gerne med en forbedret udgave af Boston.