Thisted Ingefær, Havtorn og Enebær

Thisted Bryghus har lavet en ny serie øl, forskellige øltyper med henholdsvis havtorn, enebær og ingefær. Det er ikke præsenteret som ny nordisk øl, men mon ikke det er øl der trækker på erfaringerne med at udvikle øl med smagsgivere fra den lokale nationalpark?

Der har ikke været et eneste indlæg på bloggen i hele juni eller juli. Det er diverse helt ligegyldige omstændigheder som at der har været solskin og Tour de France, og at jeg har drukket en masse gin & tonic frem for øl, men mest af alt har inspirationen vel bare manglet. Derfor lemper jeg bloggen igang igen med nogle anmeldelser/omtaler af nye øl. Inspiration modtages gerne, her i kommentarerne, eller på Facebook.

Jeg har længe haft et lille problem med at Thisted (og visse andre supermarkedsbryggerier, jeg kigger i jeres retning, Randers og Ørbæk!) konstant sender nye serier på markedet med nyt design og nye udtryk og uden nogen fast linie. Det giver mig indtryk af bryggerier der ikke ved hvad de er gode til, som ikke ved hvad kunderne vil have og som skyder med spredehagl efter opmærksomhed.

Problemerne var mere udtalte for et par år siden, da det også var dårlige øl der var bag de mange skiftende etiketter, eller kendte klassikere i grimmere forklædning. Jeg er ølkonservativ, og foretrækker Limfjordsporter og økologisk pilsner, og helst i den gode gamle danske genbrugsflaske som (for mig) signalerer klasse og gamle dyder.

I det mindste har Thisted Bryghus vist sig at være rigtig gode til trendy Ny Nordisk urte-øl. Mange års erfaring med porse har måske vist sig at være til nytte i velkomponerede øl med lokale smagsgivere, øl med god balance mellem god ølsmag og mere eksotiske smagsindtryk.

De tre øl lægger sig alle tre i gruppen “gode, vellykkede, men ville nok ikke købe igen”. Thisted Ingefær er en witbier, og lægger ikke skjul på krydringen. Det er en øltype der i forvejen henter meget af sin karakter fra krydring, så det er meget passende, og jeg tror sagtens at ingefær kunne være et ligeværdigt element sammen med koriander og appelsinskal. Her er det et dominerende element, og det er også helt i orden, jeg kan i hvert fald godt lide ingefær. Dog kunne man måske have håbet på en lille smule stærk ingefær i eftersmagen som ville adskille denne øl fra witbier generelt.

Thisted Havtorn er en pilsner i vanlig høj Thisted-kvalitet med næsten vingummi-agtige frugtnoter fra bærene. Igen så mangler havtornens egentlige særpræg, syrligheden. Pilsner med syrlighed er heller ikke godt, men jeg tror måske at det havde været mere interessant med en øltype der kunne udnytte syrligheden fra bærene, frem for kun at bruge aromaen.

Thisted Enebær er en stout med enebær. En mild stout siger etiketten, og de 7% alkohol gør heller ikke meget væsen af sig. Enebærret giver krydrede noter også lidt af mynte, men er ellers meget diskret i en i forvejen diskret, vel nærmest lidt tynd stout. Det er længe siden at jeg har fået Grauballe Enebærstout, men den husker jeg som mere interessant.

Jeg har ikke fået blogget om Thisteds nationalpark-øl med smagsgivere fra lokalområdet, men selv om de heller ikke er så vanvittig spændende rent ølmæssigt, så er de i hvert fald en bedre historie. Og næste gang jeg står i en butik og skal vælge en øl fra Thisted? Så bliver det sikkert en økologisk pilsner eller en Limfjordsporter…