Stille Nacht fra De Dolle Brouwers – Vertikal Smagning

De Dolle Brouwers Stille Nacht er en konge indenfor julebryg, og har været det siden bryggeriet åbnede i starten af 1980erne. Når det kommer til at fejre vintersolhvervet, så tager jeg meget gerne en Stille Nacht uden den medfølgende Heilige Nacht. Stille Nacht har også en særlig plads på Beertalk. Da jeg i december 2013 kørte en komplet øljulekalender fik Stille Nacht lov at runde af den 24. december. Sidste år skrev jeg på engelsk om en sammenlignende smagning af årgange, en såkaldt vertikal smagning, den 23. december. Vil du vide hvad det er for en slags øl, så læs de to ældre artikler.

Et år er gået, og jeg har de samme tre årgange klar som for et år siden. Det er årgang 2013, 2014 og 2015. Årgang 2016 er købt og sat i kælderen, klar til kommende år. Dagens indlæg er det sidste i årets julekalender, så endnu en gang får Stille Nacht lov til at være bloggens officielle juleafslutning. I bloggens fire leveår var det kun i 2014 skrev jeg ikke om den. Det år fik Amager Winter in Bangalore og Herslev Granøl lov at runde december af.

Sidste år var konklusionen at to år gammel var bedst. Jeg havde ikke en årgang 2012 at sammenligne med, så jeg kunne ikke helt  sige om tre år gammel var endnu bedre. Til gengæld var den friske i hvert fald for rå. I år er de så et, to og tre år gamle, og der kan drages yderligere konklusioner – med mindre der er så stor forskel på på selve øllet i de enkelte årgange så det spiller en lige så stor rolle som lagringen. Lad os kigge på noterne fra de tre år:

Stille Nacht 2015

Den dufter af lyse frugter som ananas, grønne druer og mango, med markant krydrede noter som koriander og hvid peber. Smagen er relativt tør (for en 12% øl), med en jævn fordeling mellem ananas og peber. Lidt grapefrugt forekommer måske også. Alkoholen er der tydeligvis, men bliver elegant holdt i baggrunden.

Sidste år beskrev jeg den friske årgang 2015 som en kombination af ligeledes lyse frugter (druer, æbler, klementin og pære), sammen med skarp alkohol og lidt gær. I den tilsvarende et år gamle årgang 2014 beskrev jeg aromaen som gylden frugt (abrikos, ananas, golden delicious æbler og honningmelon), og uden skarp alkohol. Smagen blev beskrevet som lidt for sød, med især melon.

Stille Nacht 2014

Denne årgang dufter i år af frugt med især abrikos, pære og druer, men også tydelige noter af lys dessertvin. Duften virker ikke hengemt/oxideret. Smagen er sød, og sammen med frugten er der tydelig dessertvin, som eiswein eller nogle af de søde franske dessertvine. Alkohol lurer i baggrunden, nærmest cognac-agtig skarp som i en Banyuls (som absolut ikke er min foretrukne dessertvin).

Sødmen går altså igen fra den et år gamle årgang 2014 jeg smagte sidste år. Årgang 2013 som sidste år var den to år gamle udgave blev beskrevet som duftende af lys dessertvin med let oxiderede noter. Der var abrikos, melon og en antydning af mandler. I smagen blev tilføjet lidt grapefrugtskal, og den havde lidt bitterhed som den dengang et-årige 2014 manglede. Det tyder på at der også er forskel på årgangene, da den nu to-årige 2014 stadig virker meget sød.

Stille Nacht 2013

Den nu tre år gamle Stille Nacht 2013 dufter fortsat let hengemt med dessertvin, melon og abrikos, måske med en lidt tydeligere note af mandler. En krydret note af peber blander sig også, muligvis fordi hjernen blev sporet ind på det af den tydelige peber i årgang 2015. Smagen er tydeligvis mere tør end 2014 og lidt mere krydret. Hvis alkoholen i 2014 mindede om cognac, så tænker jeg her på en venlig, afrundet highland-whisky.

De Dolle Brouwers Julebryg: Konklusion

Dr er både forskel på brygget fra år til år, og forskel på hvor længe man lagrer den. Jeg skal have købt lidt mere Stille Nacht 2016, og åbne en af dem ret hurtigt for at se hvad den så har at byde på.

Tilbage i 2013 skrev jeg at 2-4 års lagring var optimalt, og sidste år konkluderede jeg at den to år gamle var bedst. Med forbehold for at Stille Nacht årgang 2014 åbenbart er lidt for sød efter min smag, så holder jeg fast. Årgang 2014 har udviklet sig positivt. Årgang 2015 har udviklet sig til det klart bedre. Og årgang 2013 er stadig den bedste af de tre, trods den lille fejl.

Det oxiderede går nemlig igen fra sidste år i årgang 2013, mens årgang 2014 ikke lader til at have udviklet det i samme grad. Det får mig til at tænke på om mine 2013 måske har fået en anden behandling før jeg købte dem. Måske har jeg ikke selv opbevaret dem dårligere. Både temperaturchok og opbevaring i for varme omgivelser kunne fremme det støvede, oxiderede præg. Jeg husker selvfølgelig ikke længere dens vilkår.

Jeg har en flaske 2013 tilbage, som gemmes endnu et år. Næste år er der mulighed for en fem-års vertikal smagning, hvor 2016 og 2017 kommer med. Og lad mig så afslutte som før: Tag ud og køb noget Stille Nacht, og køb rigeligt til at du både kan smage den frisk og gemme nogle flasker til kommende år!