Smagning af Lambik med Danske Ølentusiaster
Tirsdag aften bød det månedlige medlemsmøde hos Danske Ølentusiaster i Odense på smagning af lambik. Det var på Carlsens Kvarter og (naturligvis) med undertegnede i spidsen og det var en smagning jeg havde sagt ja til allerede for et år siden. Selv om jeg er trådt tilbage som lokalformand siger jeg ikke nej til muligheden for at fortælle om de ædle, sure dråber. Lambik er ikke for alle, men har man først lært at elske det bliver det en passion – og jo flere i Odense der kan lide det, des bedre kan det betale sig for forretninger og værtshuse at have et godt udvalg.
For fem år siden holdt jeg en introduktion til lambik som lagde virkelig blidt ud, og det lå i luften at på et tidspunkt måtte der jo komme en opfølgning, så derfor var denne smagning for “let øvede”. Cantillon var desværre udsolgt fra importøren, så det endte med en samling spændende og unikke øl, men med en pH-værdi hvor alle kunne være med.
Der blev lagt forsigtigt ud. Timmermans Blanche Lambicus bød høfligt indenfor i den syrlige øls verden. Det er en witbier med lambik, og har den tydelige witbierkarakter med koriander og citrus-noter, men også en syrlighed som gør den rigtig forfriskende. Den blev anbefalet til Carlsens Kvarter som en øl der burde være på programmet i sommerhalvåret. Meget forfriskende, lettilgængelig, og alligevel en langt bedre introduktion til lambik end de saftevandssøde “kunstige” krieks man ofte ser.
Øl nummer to var Herslev MARK. Det er ikke lambik, men en øl brygget udelukkende på malt og hø fra Herslevs egne marker. Den er vildgæret på de vildgære og bakterier der har været i høet, og efter lang tid eksperimenteren er den blevet usandsynlig vellykket og skulle naturligvis præsenteres for denne aftens nysgerrige og åbentsindede publikum. Den mildt syrlige øl med smagsnuancer af frugt og rabarber blev taget overvejende godt imod, og jeg kan fortsat ikke rose den nok. Læs også om Herslev MARK i min blog fra årets Ølfestival.
Efter de indledende øvelser var tiden kommet til ægte lambik. Først var der to med frugt, Oud Beersel Oude Kriek, en kirsebærlambik med forholdsvis mild syrlighed, men rigtig god smag af friske sur-kirsebær. Mikkeller Spontanframboos fik lov at repræsentere Mikkellers mange forsøg ud i genren. De er meget svingende i kvalitet, og jeg synes hindbærversionen er en af de bedste.
Geuze-familien var repræsenteret af mine to personlige favoritter Girardin Gueuze Black Label, og 3 Fonteinen Oude Geuze. 3F er marginalt mere kompleks, mens Girardin til gengæld fås til rigtig gode priser. 3 Fonteinen stod også for den første af aftenens virkelig unikke øl. Golden Doesjel er en aftapning af den eksklusive Golden Blend geuze som ikke har udviklet kulsyre. Doesjel betyder døsende, og det er simpelthen et spørgsmål om at den unge lambik som indgår i enhver geuze-blanding ikke har eftergæret i flasken. Al ægte lambik eftergærer i flasken og udvikler kulsyre på “champagnemetoden” – når det altså ikke går galt.
Sidste øl var også ukarboneret. De Cam Oude Lambiek er ublandet, 3 år gammel lambik. En mild og enormt velsmagende øl som ikke smager ekstremt surt efter en aften med 8 syrlige øl. Der var heller ikke mange der klagede over manglende kulsyre, og det er en fornøjelse at det accepteres at øl kan have mange ansigter og stadig være rigtig øl!
Hvad er det?
Lambik: Traditionel spontangæret øltype der stammer fra Payottenland, landskabet vest for Bruxelles. Området er overvejende flamsk, og derfor bruger jeg altid den flamske stavemåde lambik, og ikke den franske, lambic. Øllet brygges på normal vis, og nedkøles i et stort åbent svalekar, et koelschip, hvor det udsættes for omgivelsernes vildgær og (mælkesyre-) bakterier. Det nedkølede øl lægges på træfade hvor det går igang med den spontane gæring. Den færdige lambik bruges som udgangspunkt for geuze og frugtøl som kriek (kirsebær), framboos (hindbær), og mange andre.
Geuze (staves gueuze på fransk): Ren lambik af flere årgange blandes af en “geuze-steker” der ved at smage på lambik fra forskellige tønder kan ramme lige den nuance han gerne vil. En del af lambikken er ung og ikke helt færdiggæret, og den vil eftergære i flasken og give kulsyre. Geuze er en gylden og perlende drik der er helt sin egen. Den kan bedst sammenlignes med god champagne.