September-ølsmagning i topklasse
I sidste uge mødtes vi nogle stykker og delte nogle gode øl. Rigtig gode øl, faktisk. Med en hurtig gennemgang af seks af øllene bliver dette indlæg derfor en mellemting mellem pral og oplysning. Så er du advaret. Det var funky, syrligt og fadlagret øl der var i fokus, men der var også lidt sort imellem.
Baghaven de Bijen
Baghaven har brygget en lys ale på 6%, der er tilsat honning og fadlagret med vildgær. Resultatet er fænomenalt. Det er nu ikke nødvendigvis honningen der gør det. Men det er en uhyre kompleks og dyb øl, der har noget andet at byde på end jeg er vant til fra Baghaven. Det er ofte let tilgængeligt, let drikkeligt og meget rent i smagen. Bestemt også fremragende kvaliteter. Men i De Bijen er der mere kompleksitet og det tager mere end én mundfuld at gennemskue alt hvad den har at byde på. En af aftenens favoritter herfra. Funky noter af ananas blander sig med både halm og stald-noter og smagen er tør og frisk med let syrlighed.
Baghaven Art of Decadence Blend 4
Med Art of Decadence er vi i mere vanlig Baghaven-stil. Fjerde udgave bryggeriets eftertragtede nyklassiker er brygget med ferskner, kirsebær, druer, vanilje og abrikossten. Det giver en mørkerød øl med en lille ring af lyserødt skum. Min første tanke da jeg duftede til den var blåbær, men der er bestemt også kirsebær og fersken. Den er syrlig med ganske let funk, og masser af bær. Jeg roser gerne de bedste Baghaven for at være lette at drikke og meget rene i smagen, men her er jeg ikke helt imponeret. Jeg tror der er for meget forskelligt frugt, så indtrykket bliver lidt mudret.
Jester King Hoppy Six Grain Saison
De texanske mestre i vildgær har brygget en saison hvor der indgår seks korntyper. Byg, hvede, rug, havre, majs og triticale som er en krydsning mellem rug og hvede. Den har fået et godt skud humle af de afdæmpede tyske typer, og er gæret delvis på vildgær. Resultatet er en øl på bare 4,5% der smager som en drøm. Der er masser af lime og abrikos i aromaen, og lidt funk og syrlighed giver ekstra karakter i den let drikkelig øl. Den er rund, fyldig og kompleks i en grad så man er nødt til at tage et ekstra kig og bekræfte at den er på helt almindelig dansk pilsnerstyrke.
Penyllan Adele
Penyllan’s seneste udgivelse er en 10% gylden ale der er lagret på cognacfade gennem fire år, og tilsat mirabeller. Resultatet er ikke en frugtøl, men en sødlig maltet sag, med masser af fadkarakter. Jeg fangede kun mirabellerne som en snert af cider i duften. Cognac er man til gengæld ikke i tvivl om, og i eftersmagen er cognac og alkohol også lidt for tydelig efter min smag. Det er ikke Penyllans bedste efter min mening.
Penyllan The Mistress – Bourbon
The Mistress hører til gengæld til blandt Penyllans mesterværker. En 13% baltisk porter der her er lagret på bourbonfad. Det er en stor og fyldig sort øl, hvor lakrids og tjære/røg er blandt de mest fremtrædende noter, mens chokolade og kaffe er mindre markante. Fadet spiller også en stor rolle og der er en god portion bourbon, kokos og vanilje. De mange års lagring kommer helt til sin ret i Penyllans sorte øl der er afrundet og kompleks på en helt anden måde end de fleste fadlagrede 13% porter/stouts på markedet.
Alesmith Heavy Forge: Hipster’s Wrath
Heavy Forge er en 14,6% imperial stout der brygges til Alesmith’s fanklub, Order of the Anvil. Varianten Hipster’s Wrath er lagret på fade fra Rye Whiskey og tilsat vanilje og kokos. Her er det en imperial stout hvor hovedmarkørerne er lakrids og mørk chokolade. Der er masser af bourbon, og man kan især mærke at kokos-noterne er blevet forstærket. Den er flot rund og vinøs, men lige en tand for sød til mig. Men alligevel en rigtig god oplevelse, der ikke har fået for meget hipster-tilsætning. Flasken har været tilgængelig i Danmark for medlemmer af Drikbeer’s månedsklub.