Seks tips til ølturisten i München

I sidste weekend var jeg i München på en ølrejse der ganske vidst havde ølfestivalen Braukunst-Live i fokus, men som også bød på en god portion ølturisme i byens centrum. Her er seks tips, i form af fire steder der bør besøges og to steder der ikke behøves, hvis man er seriøs ølturist. München er ikke verdens ølcentrum. Det er ikke engang Bayerns ølcentrum, den titel tilfalder byen Bamberg, med både flere og bedre øl. Men München må være verdens centrum for ølturisme. Alene Oktoberfesten skulle sikre den titel.

Da vi ankom til München ved seks-tiden tog vi straks på hotellet som lå praktisk lige ved siden af Hauptbahnhof, satte baggagen, og samledes for at få aftensmad. Der var bestilt plads på Augustinerkeller, i kælderen hvor stemningen var spændt op til oktoberfestligheder. Der var orkester der spillede høj Oompah-disco a la DJ Ötzi, og der blev danset på bænkene. Akustikken i en gammel hvælvet kælder er ikke egnet til høj musik, og ingen arbejdsmiljøkontrollanter ville have godkendt lydniveauet.

Det er nok en lidt sippet holdning at foretrække sin øl serveret uden oompah og lederhosen, men ølmæssigt var der virkelig ikke meget at komme efter. At jeg ikke kan lide stedets husøl, Augustiner Edeltoff gør ikke sagen bedre, og ikke en gang fra trætønde var den interessant. Er man på partytur til München, eller fascineret af Oktoberfest-stilen, men uden for sæson, så kan det være et besøg værd, men er man ølturist bør stedet være langt nede på prioriteringslisten.

Lørdag aften besøgte vi Hofbrauhaus München, men uden at have bestilt bord. Der er efter sigende plads til 3000 gæster, men uden bordbestilling kunne der ikke klemmes 12 danskere ind. Ølkvaliteten kan jeg derfor ikke sige noget om, men vi var gennem hele huset, og det ligner i den grad en turistoplevelsesfabrik (med filialer jorden rundt). Historiske rammer og traditioner, men kunstigt overdrevet. Vi snakkede meget om, om der var nogen lokale derinde ud over personalet?

I stedet kunne vi gå over på den anden side af den lille plads og besøge det langt mere ydmyge Ayinger Speis und Trank am Platzl. En lille restaurant, men med plads til os. Ligner man en turist der burde gå på Hofbrauhaus, så bliver man afvist i døren. På Ayinger er øllet suverænt og køkkenet er traditionelt med små moderne twists. Det var også muligt at få ølcocktail, en Ayinger Celebrator doppelbock med Kahlua og whisky. Ganske interessant dessert-oplevelse.

Trods masser af spændende og nyskabende øl på Braukunst-Live, så var Ayinger Jahrhundertbier serveret frisk fra trætønde nok rejsens bedste øloplevelse. Tag en hurtig tur igennem Hofbrauhaus, og tag så her over og få noget øl og mad serveret med kærlighed. Det må være opskriften for den kræsne ølturist.

Ayinger am Platzl ligger i byens historiske centrum og her ligger også et andet sted som må anbefales. Andechser am Dom er Andechs klosterbryggeriets restaurant i centrum, og et hyggeligt lille sted med en “trofævæg” hvor billeder af Bill Clinton, Boris Becker, hele den internationale golf-elite, skuespillere og andre sportsstjerner viser at stedet er lidt af en attraktion. Men øllet er selvfølgelig suverænt, og har man ikke tid til at besøge klosteret, så er det stedet at smage det så friskt som det kan blive.

Lidt væk fra centrum finder man Giesinger Bräustüberl, et bryggeri der åbnede i 2003, og flyttede til nuværende fasciliteter i 2014. I restauranten, hvor pladsbestilling er en god ide, kan man både spise godt og smage alle bryggeriets aktuelle øl, det vil sige fire faste øl og to sæsonøl. Der er klassisk tyske øltyper, men man er ikke bange for at eksperimentere en smule, og lave en øl som Sternhagel, der er en 9,5% tripel-weizenbock krydret med de citrusprægede amerikanske aromahumler Citra og Cascade.

Camba Bavarias nye superølbar Tap House Munich skal også besøges, men her er der i højere grad tale om et koncept vi kender hjemmefra. Det ligner de danske ølbarer en smule, men ambitionsniveauet er i orden, og der er mulighed for at smage en masse forskelligt godt øl. Fokus er på Camba Bavarias egne øl, men der er også usual suspects som Evil Twin og Mikkeller og en del amerikanske, italienske og belgiske bryggerier repræsenteret.