Sammenlignende smagning af Munkebo Sif Tripel

Munkebo Mikrobryg kontaktede mig og fortalte at de har justeret brygningen af den belgiske tripel kaldet Sif, og spurgte om jeg ville smage de to udgaver. Svaret var selvfølgelig ja, det vil jeg gerne.

Efter et par dage i køleskabet hvor de kunne stå stille og falde til ro, og få præcis samme temperatur, kunne de komme ud og blive skænket forsigtigt i to nyvaskede Munkebo-glas. Systematikken fejler i hvert fald ikke noget! Men så snart bloggen er skrevet kommer de på sofabordet, og og så skal der hygges med de sidste episoder af Game of Thrones sæson 4, som opvarmning til den nye sæson.

Den ældre version af Munkebo Sif er tydeligt en nuance mørkere end den nye. Jeg ville betegne dem som henholdsvis “mørk gylden” og “gylden” i farven. De er begge tågede som man kunne forvente af ufiltreret øl, og har et flot, holdbart hvidt skum.

Begge øl dufter markant af belgisk klostergær, men alligevel markant forskelligt. Den nye Sif har mest af alt frugtnuancer, med masser af bobletyggegummi, modne æbler og melon, foruden en smule nelliker.

Den ældre Sif dufter faktisk lidt “mørkere”, med nuancer af blommer og æbler, med nelliker og sort peber, og maltede noter af friskbagt brød. Der er en smule alkohol i næsen, mere end i den nyere version.

Den nye version af Munkebo Sif smager også markant af bobletyggegummi, og har faktisk en ret tydelig og lidt skarp note af alkohol, som sagtens kan forsvinde med lidt tids lagring. Den ældre virker sødere, med bløde nuancer af tørret frugt, og en lidt tydeligere humlekarakter. Den har også en note af uforgæret sukker, noget jeg ikke er så begejstret for.

Efter min smag er der sket en forbedring af øllet. Den er blevet lidt mere tør, dvs. gæren har været mere effektiv, og den virker også renere i karakteren. Det er helt klart en øl med potentiale, en god øl til spisebordet, eller en nydeøl til en stille aften.