Særlige aftapninger fra Brooklyn Brewery
Det er ved at være nogle uger siden jeg var til ølsmagning med Garrett Oliver, men jeg lovede et indlæg om de fire nye, og mere eller mindre unikke Brooklyn Brewery øl han havde taget med til København. Og her er det, kommentarer og bedømmelser af fire øl, to saisons der er ude i almindelig handel – nogle steder i verden – og to helt særlige once-in-a-lifetime bryg.
Brooklyn Brewery var en af pionerene i amerikansk craft beer, og det betyder at de måske af mange regnes for at være lidt bedagede. Og standard-repertoiret er da også meget let tilgængeligt for alle. Til gengæld har Garrett Oliver med hans bog “The Brewmaster’s Table“, hans mange foredrag og ølsmagninger, og ikke mindst med øllet fra Brooklyn Brewery, været med til at åbne hele ølverdenens øjne for saisons – som er gået hen og er blevet de seneste års mest hypede øltype.
Den allerførste øl vi smagte på den onsdag på Taphouse var en saison udviklet til den svenske supermarkedshandel. Altså en øl på under 3,5%. Den hedder meget passende Brooklyn 1/2 Ale og er en let og elegant saison på 3,4%. Den er gylden med et begrænset skum der måske lider lidt under den manglende styrke. Aromaen er markant, med citrus-noter og umiskendeligt præg af Sorachi Ace humle, med dild og bobletyggegummi, foruden grønne, græsagtige noter. Den er tør og bitter, og igen med tydeligt humlepræg. Den er unægtelig lidt tynd i eftersmagen, men må siges at være et spændende alternativ til Pripps Blå.
Brooklyn Ridgy-Didge er en krydret saison på 8,4%, brygget med australsk humle. En uklar orange øl med flot hvidt skum. Den dufter maltet, med en skarp peber-agtig krydret note. Krydderiet træder også kraftigt igennem i den frugtagtige smag. Igen en meget tør øl, og ganske forfriskende i forhold til styrken, men lidt for krydret til min smag.
Dagens højdepunkt var en unik barleywine, Brooklyn Hand And Seal. Brooklyn Brewery er blevet 26 år gammel, og Garrett Oliver har 20 års jubilæum. Derfor fik han frie hænder til at skabe den øl han gerne ville og det blev en barley wine på 13,3%. Brygget på store mængder engelsk Maris Otter malt, og lagret i flere måneder på Four Roses bourbonfade.
Den er let uklar kobberfarvet med et svagt skum, som forventet af en øl på denne styrke. Duften er storslået, og helt som man kan tillade sig at forvente af de bedste barleywines. Masser af malt, med noter af toffee og friskbagt brød. Tørret frugt med vinøse sherrynoter. Og lidt vanilje og kokosnød fra bourbonfadene. Smagen er meget sød og maltet, med noter af frugt og egetræ. Sødmen kammer over i lidt sukkersmag der skæmmer lidt. Det er levende øl, eftergæret på flasken, så måske bliver sødmen lidt mindre overvældende med et par års lagring? Ellers en fremragende barleywine, simpelthen verdensklasse. Ellers er Firestone Walker er så vidt jeg ved det eneste amerikanske bryggeri der brygger klassisk (engelsk-inspireret) barleywine på det niveau.
Den mest ekstreme øl vi fik var et samarbejdsbryg kaldet Wild Horses. Det er en porter på 7%, brygget på den lille Brewpub Bluejacket i Washington DC, af Bluejacket, Brooklyn Brewery og New Belgium fra Colorado. Den er gæret udelukkende på vildgæren Brettanomyces Bruxellensis Drei, en Brettanomyces-type kendt for frugtagtige nuancer af ananas og mango. Vildgæren er naturligvis inspireret af den originale London-porter, som gennem års modning i gigantiske egetræsfade også eftergærede med diverse vilde gærtyper. En øl gæret på en ren brettanomyces under kontrollerede forhold må dog være noget andet.
Den er sort med et svagt, cremefarvet skum. Smagen er domineret af ristet malt, mørk chokolade og kaffe, med noter af tørret frugt, foruden lette brett-noter af læder og jordbund. Smagen er tør og ristet portersmag, med tydeligt præg af vildgæren. Uanset hvor ægte og oprindeligt det er, så kan jeg ikke helt forliges med brettanomyces i portere, så det går egentlig lidt ud over min oplevelse. Ikke desto mindre en spændende og god oplevelse.