Runde To – Amager Bryghus Collabs 2017

Otte amerikanske samarbejdsbryg blev det i år til for Amager Bryghus. De første fire blev anmeldt for en måneds tid siden, og her følger runde nummer to. Der er i denne omgang tale om en old school og en new school IPA, en honningøl og en imperial stout.

Øllene er brygget på “det gamle” Amager Bryghus ved Egensevej i Tårnby, et bryggeri som der blev taget afsked med vej frigivelsen af netop disse øl til årets Amarkanerfest 4. juli. Det nye bryggeri på Kirstinehøj 38B et solidt stenkast derfra indvies sammen med frigivelsen af årets julebryg den 28. oktober.

Amager / Bagby Going Old School

Jeff Bagby som står bag Bagby Brewing har en fortid hos Stone Brewing og Pizza Port, så det lå lige til højrebenet at brygge en øl af den slags Amager gør allerbedst. Når West Coast IPA virkelig spiller, så kan mudret og sød tropejuice godt gå hjem og lægge sig. Og Going Old School spiller. Der er en hel håndfuld af de definitive old school humler i, nemlig Cascade, Centennial, Columbus, Simcoe og Amarillo.

Som den mørkt gyldne farve antyder, lægges bunden med en god og fyldig maltprofil, der har lidt brødskorpe og toffee. Men hovedindtrykket er en humleeksplosion med grapefrugt og appelsinskal, og antydninger af fyrenåle og fersken. Der er en god bitterhed i eftersmagen, og man emærker ikke lige at det er en IPA på old-school-klassiske 7,5%.

Amager / Trillium Sigtebroad

Der findes to modsætninger til West Coast IPA. Den ene er den endnu mere old school IPA, der er ravfarvet, karamelsød, og et sted mellem bitter ogh vanvittigt bitter, men uden virkelig at fange humlens aroma. Dn anden modsætning er New England IPA, tidens trend. Sigtebroad er brygget sammen med en af genrens grundlæggere, Trillium, men jeg var ikke helt oppe at køre over den.

Udseendet rammes med en ugennemsigtigt tåget, gylden øl og et flot stort hvidt skum. Aromaen rammes med fersken, mango, papaya og orkideer, selv om humlesammensætningen af Columbus, Amarillo og Citra kun er semi-hip. Smagen er sødlig og fyldt med frugt, og mangler ifølge mine smagsløg noget bitterhed.

Desuden fremstod øllen som en smule træt. Den var også seks uger gammel da jeg drak den, omkring fem uger for gammel ifølge de mest ihærdige. På den anden side var der 10½ måned til “Bedst før”. Ud fra de erfaringer jeg har med stilen, er den kraftige sødme lettere at acceptere i en hel frisk udgave der overvælder duftesansen, mens en IPA med balanceret bitterhed taber mindre ved at blive et par måneder gammel.

Amager / Hermit Thrush Bees For My Honey

Bees For My Honey er en hyldest til det lille væsen som er så truet af sprøjtning, forurening og ensrettet landbrug. Det er en ravfarvet 9% rugøl, brygget med honning. Den er mildt humlet, og gæret på saison-gær, og fremstår da også frugtagtig og krydret, udefinerbart belgisk i stilen.

Honningen bidrager på vanlig vis til duft og smag med en palet af krydderurter og en antydning af bivoks. Det er en sødlig øl, der ikke lægger skjul på den potente alkoholprocent. Selv om den er lidt af en bastard i forhold til øltype og absolut ikke bærer sin alkohol og sin sødme så elegant som trappist-øllet, så er det nok det samme publikum den bedst rammer.

Amager / Barrier The Mortician

Barrier Brewing’s imperial stout Morticia mødes med Hr. Frederiksen, og sød musik opstår over en kaffe og lidt røg. Opskriften til The Mortician er en kombination af de to bryggeriers flagskibe, tilsat kenyansk kaffe og lidt røgmalt. Røgen forsvinder stort set, mens antydningen af friskkværnede kaffebønner tydeligvis ikke stammer fra de mørke malte alene.

Det er åbenbart en rigtig amerikansk sukkerbombe der har gjort Hr. Frederiksen selskab. Der er rige nuancer af lakrids, kaffe og chokolade, men også en sødme som jeg ikke kan klare. Heldigvis er Hr. Frederiksen en humlebombe, og selv om man her ikke så meget dufter og smager humlen, så er der en dejlig bitterhed til at balancere sødmen. Såledet reddet på stregen er det en imperial stout der både glæder mig og i den grad vil glæde dem der synes Hr. Frederiksen er for skrap.