Restaurant mmoks – Spis Odense, Spis Uge 5

I denne uge er der restaurant-uge i Odense, under navnet Spis! Uge 5, og jeg var på Restaurant mmoks til en aften med fire flotte retter. Ølbloggen er her lidt på udebane. Jeg drikker næsten altid vin på restauranter, men jeg har ikke forstand nok på det til at kunne skrive noget fornuftigt. Jeg kan godt lide ideen om øl på restauranter, men jeg er jo dybt kræsen når det kommer til øl. På Restaurant mmoks er der øl fra Møn Bryghus og jeg kunne sagtens have drukket en pilsner til de første to retter og en bock til næste to.

Men jeg går ud for oplevelsens skyld, og vil hellere guides gennem drikkevarene af en tjener der ved mere om det han serverer end jeg selv gør. Så nyder jeg smagen, og har kort efter glemt alt om hvad det var jeg drak. Faktisk tænker jeg at jeg er lidt i samme situation som nogen af dem jeg til tider holder ølsmagninger for – store mængder ny information, og for lidt baggrundsviden til at kunne fange det hele. Vinmenuen på mmoks bestod af to glas hvidvin, rødvin og til sidst en sød og tyktflydende dessert-sherry.

Det er den odenseanske madsammenslutning og restaurantfestival (i uge 37, september) Spis! Odense, der også står bag Spis! Uge 5. Hvor den store festival både har fødevaremarked midt i Odense, kokkekonkurrence og andre arrangementer, foruden restauranttilbud, så er det i uge 5 kun restauranterne.

Ugen er en god mulighed for at få nogle gæster i sæderne på restauranterne i en ellers sløv sæson, og en god mulighed for fynboer til at kulør i hverdagen. På Restaurant mmoks sparer man ca. 15% på maden, der er en del af kortet for februar. På andre af stederne har de lavet særlige menuer og særlige tilbud til uge 5.

Første ret var rimmet laks som var toppet med brunet smør og ristede hasselnødder og serveret med rå og syltet glaskål. I bunden muslingebouillon og granolie. Rimmet laks er jo altid godt, og udfordringen ligger i at variere tilbehøret. Glaskål har jeg ikke fået på restaurant før, så variationen var på plads. Den dybt tilfredsstillende umami i kombinationen brunet smør og nødder gav sammen med den friske glaskål en komplet og balanceret oplevelse.

Anden ret var en remixet cæsarsalat. Et stykke koldt, sprængt unghane var garneret med mini-romainesalat, råsyltet porre, sprødt kyllingeskind og en cæsar-dressing lavet med sorte, fermenterede hvidløg som gav en flot farvekontrast og en intens hvidløgssmag uden at det var skarpt.

Restaurant mmoks arbejder ikke i forret, hovedret og dessert, men har et udvalg af små retter som man kan sammensætte efter behag. Men det må vist alligevel kunne kaldes hovedret da fisk og fugl blev efterfulgt af kalvespidsbryst? Det totalt møre langtidstilberedte kød blev serveret med rosenkål, grønkål og rødkål, og en peberrodssauce på hollandaise-base som var helt genial.

Banandesserten bestod af puré af brændt banan, omgivet af to slags banankage. Ovenpå var der en klat banansorbet, hvor der i en fordybning lå citronverbena-olie.Ved serveringen blev der forsigtigt hældt lun karamelsauce  fordybningen, så det gav et lille farvespil. En spændende kombination af konsistens og temperatur, hvor bananen spillede hovedrollen med opbakning af karamel og krydderier.

Det var fire fremragende serveringer, der hver især havde spændende og overraskende elementer der for mig var nye oplevelser. Vinene hang fremragende sammen med maden, ikke mindst den tunge, søde dessertvin der i kraft af alkoholstyrke faktisk fungerede fint til tung, ret sød dessert.