Øl på landet fra H. C. Andersens tid til i dag

Øl på landet var før i tiden ensbetydende med hjemmebrygget hvidtøl fra eget bryggers, og det var en væsentlig del af folkets ernæring. Øllet var rent og bakteriefrit takket være kogning under brygningen, og indholdet af alkohol og humle som hjælper med at beskytte øllet. Desuden var øllet en af kilderne til de kalorier der skulle til for at klare det hårde daglige arbejde.

Ølsmagningen på H. C. Andersen Festivals fortsatte med Refsvindinge Prima Landøl, der godt nok er en nyere øl og en pilsner-type, men er en slags hyldest til det gamle øl på landet. Den er brygget med en andel røget malt, som giver smagen et særligt røget præg. Hvidtøl har ganske vist sit navn af at der blev brugt hvidmalt, en malt der nænsomt lufttørret i modsætning til tørring i ovn, men jeg går ud fra at der også har været brugt ovntørret malt der har haft en røgsmag.

At brygge godt øl har selvsagt været et spørgsmål om prestige. Dengang som i dag har man sammenlignet sig med naboerne, og gennem gilder og gæstebud har man haft en klar ide om hvor godt øl de andre i landsbyen bryggede. Når der skulle hyres arbejdskraft har det selvfølgelig også været en fordel at kunne tilbyde godt øl til de daglige måltider.

Der blev brygget en alkoholsvag hverdagsøl som skulle drikkes frisk, men også øl til festlige lejligheder, det stærkere gemmeøl eller gammeltøl, som kunne holde sig i lang tid. Øllet var i centrum til mange slags fejringer. Fra fødslens invitationer til Barnsøl (ordet der i dag er trukket sammen til barsel), til begravelsens Gravøl. Og årstidens fester fra Kyndelmisseøl, over Høstøl til Julegilder.

Øllet blev gerne serveret varmt i den kolde tid. Skulle det være særlig godt kunne det styrkes med brændevin eller sødes med sukker, eller der kunne laves æggesøbe. Øllet blev kogt op, der kom æg i, foruden noget vin, krydderier og sukker.

På enkelte gårde er hjemmebrygningen fortsat helt til i dag, men i slutningen af 1800-tallet dukkede der også kommercielle hvidtølsbryggerier op på landet. I år 1900 var man nået op på 80 bryggerier på Fyn, fordelt med halvdelen i byerne og halvdelen på landet. Men det undergærede bajersk-øl og pilsner-øl slog igennem som Danmarks foretrukne øl, og bryggerierne lukkede på stribe. I 1920 og frem til 1950 var der omkring 45 bryggerier på Fyn, og tallet faldt yderligere til Refsvindinge, Albani og Vestfyen var tilbage ved årtusindskiftet.

Refsvindinge åbnede som malteri i 1885, og begyndte at brygge hvidtøl i 1905. Det har været i samme families eje i efterhånden fire generationer. Man har holdt liv i traditionen om at brygge hvidtøl og selv køre ud og sælge ved dørene, i de typiske fynske stakitflasker som var fem-liters flasker indrammet i et træstakit. Ældre fynboer kender stadig ordet stakitøl som betegnelse for det traditionelle hvidtøl.

I 1980erne holdt Refsvindinge op med selv at køre ud med øllet, og man begyndte at brygge en en pilsner i 1985, men det var med AZ Ale nr. 16 der kom på markedet i 1997 at Refsvindinge for alvor slog sit navn fast som et bryggeri med både en stolt fortid og en stor fremtid.