Noter og højdepunkter fra Ølfestival 2014

Danske Ølentusiasters Ølfestival 2014 er overstået, og indtrykkene bundfælder med tydelige højdepunkter på festivalen. Der blev undervejs “live-blogget” i form af billeder og kommentarer på Facebook, og jeg fik også ganske meget af det vigtigste med der. Kameraet kom aldrig op af tasken, så jeg skal beklage at mine elendige telefon-billeder også får lov at illustrere denne blog.  Vil du se gode billeder fra festivalen så er det muligt på festivalens egen side, og på beerticker.dk (+ fredag + lørdag).

Jeg stod selv bag baren hos Indslev/Ugly Duck og jeg kan love at vi havde det sjovt. Tak til de mange interesserede og begejstrede gæster der besøgte stand 8. Der blev uddelt masser af smagsprøver på nyhederne Foxy Brown og Hop Devil, på den festival-eksklusive Højsaison lagret på hvidvinsfade, og ikke mindst på de tidligere vindere af Årets Ølnyhed, Simcoe & Chinook IPA, Amarillo & Citra IPA og Imperial Vanilla Coffee Porter, foruden Miami Vice som var med i finalen i år. Altså kort sagt, det føltes som en succes!

Af store oplevelser på festivalen var der naturligvis de stande jeg på forvejen havde høje forventninger til, og som levede op til dem. Men endnu bedre var de stande der sprængte forventningerne, og fik mig til at vende tilbage mange flere gange end forventet. Både Herslevs hø-øl og de tre polske bryggerier på stand 48 var anbefalet i mit oplæg til festivalen, men stod ærlig talt på min egen smageliste med en smule reservation, som blev gjort helt til skamme.

Herslevs hø-øl som kommer på markedet i flaske, under navnet Herslev MARK, har taget lang tids eksperimenteren før det lykkedes tilfredsstillende, og det var indsatsen værd. Den lokalt dyrkede malt er mæsket på normal vis og krydret med hø flere gange i processen. Men det mest betydningsfulde element er at øllet har fået lov at vildgære på de bakterier og gærstammer der er i høet. Efter en periode hvor bakterierne har fået lov at arbejde er der tilsat almindelig ølgær som har gæret øllet ned og sørget for alkohol.

Resultatet er en helt unik smag. Der blev serveret tre varianter med tre typer almindelig ølgær, foruden en fadlagret og stærkere version. Uanset gærtypen, så var rarbarber et dominerende element i duft og smag. Desuden var der en palet af tropiske frugter og citrus og en underliggende nuance af græs og hø i alle øllene. Derudover gav de forskellige gærtyper små yderligere nuancer som mere citrus og frugt i den med saisongær, og lidt nellike i den med hvedeølsgær. Den fadlagrede version på 8% havde langt mere restsødme og fylde, og fungerede på sin egen måde helt lige så godt som de lettere varianter. Der er i den grad tale om ny nordisk øl, lavet på lokale råvarer og original nytænkning, og der kan slet ikke være tvivl om at Herslev stod med festivalens og årets mest nyskabende øl, som samtidig var en fornøjelse at drikke – ikke for alle, men for feinschmeckere med smag for syrligt øl.

På den polske stand havde Amagers kendte ølbutik Fish & Beer inviteret tre af de førende polske mikrobryggerier med. Det drejede sig om Browar Pinta fra Wroclaw, et fantombryggeri som var et af de første til at brygge internationalt inspireret “Craft Beer” i Polen, et andet fantombryggeri Browar Szałpiw fra Poznań, og bryggeriet Pracownia fra Modlniczka ved Krakow. Øllet fås gennem Fish & Beer og Pracownia fås desuden på fad på Taphouse i København.

De tre bryggerier kunne samstemmende fortælle en succeshistorie om et hastigt voksende marked for specialøl i Polen. Faktisk har de travlt nok til at de strengt taget ikke “behøver” at eksportere til Danmark. Pracownia åbner i næste måned egen ølbar i Krakow, der er en millionby med kun tre seriøse ølværtshuse.

Frem for noget så skal alle tre bryggerier roses for at brygge virkelig godt øl med “normale” alkoholprocenter, klassiske øl som bare er virkeligt velfungerende. I de helt lave procenter skal fremhæves Pracownia Hey Now, en “amerikansk hvedeøl” på 3,8% med en virkelig fin humleduft af citrus og fyrenåle, og en passende fylde trods den lave alkoholprocent. Pracownia havde også Smoked Cracow, en grodziskie på 2,4% med en fyldig røget maltsmag og en mild, humlet afslutning. Det var spændende langt om længe at smage en polsk brygget grodziskie/grätzer.

I mellemklassen lige over 5% var der også mange dejlige og velbryggede øl. Blandt de mere utraditionelle typer var der en syrlig flamsk type, Szałpiw Duke of Flanders, som var helt på højde med de belgiske forbilleder, og med 6,9% havde lidt mere fylde end de fleste. Pinta Dymy Marcowe (rauch märzen) ramte sit tyske forbillede lige så sikkert, med en fyldig maltprofil og en god røgsmag af røget skinke og bacon.

Af mere traditionelle øl var det to stouts der skilte sig ud: Pinta Lublin to Dublin er brygget sammen med O’Hara i Irland, og det var en tør irsk stout på hele 6,5%, med en fin ristet karakter og lækker silkeblød fylde. Endnu bedre var efter min mening Pracownia 6 Joseph Street, en fyldig 6% stout på rugmalt, med masser af krop og god ristet smag af chokolade og kaffe.

To andre bryggerier var ikke på min oprindelige arbejdsplan for festivalen, men blev besøgt lørdag eftermiddag efter at have fået flere anbefalinger på dem. Beerbliotek fra Göteborghavde nye øl med hver dag, og jeg nåede de to. En sort IPA med humlerne Columbus og Cascade, som var fin uden at være prangende, og en fremragende pale ale med Bobek og Citra, hvor den polske Bobek-humle gav et fint, klassisk græs-agtigt og krydret modspil til Citraens kraftige lime og citron.

Fra belgiske Mad Yeast Beer fik jeg bryggeriets hidtil eneste to øl, en saison og en tripel. Det var begge to helt lyse, tørre og sprøde fortolkninger af de klassiske genrer. Især saisonen gik rent ind, godt humlet med citrus-nuancer, krydrede noter og en dejlig humlebitterhed i eftersmagen.

Blandt usual suspects som i den grad ikke skuffede vil jeg fremhæve fire øl. Tre heftige, fadlagrede smagseksplosioner og en enkelt som jeg kunne drikke hele dagen. Flying Couch Sidekick’s Struggle var en rigtig lækker mild pale ale. En ren og frisk humlearoma blev fulgt op med den lækreste humlebitterhed i eftersmagen. Bitterhed er ikke bare bitterhed – nogle gange stikker det i halsen, andre gange kærtegnes halsen når øllet synkes, og man har med det samme lyst til mere.

Amager Mama Cocha er 12,5% belgisk quadrupel modnet på portvinsfad. En vinøs og sød oplevelse, der fungerer som dessertvin med masser af tørret frugt og madeira. Jacobsen havde som håbet og forventet taget eksklusive øl med til særlig festival-udskænkning, og Mermaid Porter fadlagret med østers var en oplevelse. Der var svage salte noter, men først og fremmest var det bare en fantastisk lækker 11% porter. Endelig så var Nørrebro SEVEN lagret på svensk whiskyfad endnu en gang en fantastisk oplevelse. Nogen synes den er blevet for rund og for sød, men jeg synes det vinøse powertrip var fantastisk endnu en gang. Når jeg allerede havde smagt den i efteråret føles det næsten forkert, men mine smagsløg vil nu alligevel gerne udråbe den til festivalens helt store smagsoplevelse af den slags der nippes til. Pracownia Hey Now løber med prisen som den øl på Ølfestival 2014 jeg havde lyst til at drikke mest af.