Mild Ale – den glemte øl

Mild Ale er en traditionel britisk øltype, der kan noget helt særligt. I en periode i det 20. århundrede var det Englands suverænt mest populære øltype, det som enhver rask ung mand bestilte på pubben. Men et par generationer senere var de raske unge mænd blevet ældre. Mild ale blev nu set ned på som noget gammeldags og mest for pensionister. Arbejderne havde også fået flere penge og råd til at drikke borgerskabets dyrere bitter ales. I dag hvor moderne craft beer regerer, bliver den simpelthen anset som kedeligt.

For ti og femten år siden, da jeg var allermest interesseret i engelsk øl, var CAMRA så småt gået i gang med at redde mild ale fra glemslen. De indførte blandt andet kampagnen Mild in May. Alle pubber blev i maj måned opfordret til at sætte en mild på en af pumperne. Jeg blev ret glad for denne øl der trods 3-4% alkohol smagte af mere end mange danske 4,6% øl. Men det er bedst som cask ale, og jeg har ikke været ret meget i England de seneste ti år.

Mild Ale Historie

Mild ale er en øltype der har ældgamle historiske rødder fra før humlen kom til England. I 1800-tallet da de moderne engelske øltyper så småt begyndte at finde sig til rette, var mild ale en svagt humlet øl der var lysere end porter, og som ikke var lagret. Blev samme øl lagret var det stock ale eller old ale. Denne let-humlede ale blev brygget i flere styrker og holdt i 1800-tallet fra 5% til over 10% alkohol.

Da jeg anmeldte bogen The Home Brewer’s Guide to Vintage Beer, delte jeg bogens opskrift på en let 5% mild ale fra 1890. Find opskriften her. Efter første verdenskrig da alle engelske øltyper blev svagere i alkohol faldt mild ale til under 4%. Da der blev sparet på humlen og øllet forlod bryggeriet med det samme var det den billigste øltype, og derfor den brede befolknings øl fra først i 1800-tallet til midt i 1900-tallet.

Der har historisk været både lyse og mørke mild ales. Light mild har jeg aldrig for alvor stødt på og de ville i dag være svære at skelne fra den svageste bitter ale. Moderne dark mild ale svinger fra mørk ravfarve til mørkebrun. De mørkeste kan man ikke se igennem, men de må ikke være lige så udtalt ristede i smagen som en porter eller stout. Der er til gengæld gerne noter af chokolade og karamel. Det som jeg især faldt for er at de bedste mild ales har en fylde så man slet ikke tænker over hvor svag øllet er. Fylden skyldes til dels en ret stor restsødme. At den bliver serveret som cask ale tror jeg også hjælper på fylden. Prikkende kulsyre giver i hvert fald mig et indtryk af tyndere øl.

Ebeltoft Coal Miner’s Daughter

Ebeltoft Gårdbryggeri har åbenbart en plan om at brygge perfekte versioner af alle Europas traditionelle øltyper, og de har også kastet sig over dark mild. Coal Miner’s Daughter er endda ikke en gang den første. Men jeg var naturligvis behørigt spændt på at smage den. Den er så ambitiøs at den er helt nede på 2,9% hvor det kan være svært at få smag og fylde i øllet. Den første jeg åbnede blev smagt grundigt og analyseret. Det er selvfølgelig ikke sådan man skal drikke en øl der er kendt for at være let og ukompliceret. I går gjorde jeg det lidt bedre. Der var æbleflæsk til aftensmad og jeg åbnede to flasker så jeg kunne fylde en pint.

Desværre er det ikke en perfekt mild ale. Hverken når man analyserer grundigt eller når den ledsager maden uden at man spekulerer over den. Den dufter rigtigt, med karamel, brødskorpe, kiks og nødder, og med en svag antydning af tørret frugt fra den engelske gær. Den er sødlig og maltet i smagen, og har egentlig de rigtige elementer. Den er bare for tynd. Måske ville den fungere bedre på cask end på flaske. Jeg har også en mistanke om at de engelske bryggere har nogle nedarvede evner til at trylle med malten. Når man er under 4% smager alle engelske øl af mere end tilsvarende øl fra andre steder.

Ikke desto mindre skal Ebeltoft Gårdbryggeri have ros for at finde mild ale frem fra glemslen. Det er en dejlig øl med god smag når man ikke lige skal have så meget alkohol. Faktisk er den i ret nær familie med eksempelvis Fur Frokost. En let og simpel øl der med lidt halvmørke malte får noget mere smag. Mens alkoholfri øl i øjeblikket kører med klatten på det danske ølmarked, så burde det også give plads til mere spændende alternativer i den lette ende.