Humlehoved? Sådan bliver din perfekte IPA endnu bedre

Er man et humlehoved og vild med duften og smagen af en velhumlet IPA, så er det vigtigt at nyde den under optimale betingelser. Og det vil sige frisk. Så frisk som overhovedet muligt!

Hvis der er nogen enkelt øltype der er bannerfører for de seneste års eksplosive globale udvikling i interessen for godt øl, så er det IPA. India Pale Ale tager sit navn fra 1800-tallets England, men der er ikke meget andet end navnet tilfælles. 

Den historiske IPA var en øl af middel styrke på 6-7,5%, godt humlet, men også godt modnet. I den oprindelige form eksporteret til Indien havde sejlturen givet øllet oxiderede noter som sherry og madeira, og det var en luksusøl til overklassen. Soldater og arbejdere drak porter. En ting som øllet dog havde tilfælles med i hvert fald en genre af IPA i dag, var at det var brygget udelukkende på den lyseste pale malt, og meget udgæret, dvs. en meget tør øl uden meget restsukker.

Mens øllet på sejlturen modnede på de 3-4 måneder turen tog, så blev øllet modnet i et års tid da man begyndte at efterspørge det hjemme i England. Disse IPAer fra det 19. århundrede var særdeles kraftigt humlede og havde en teoretisk bitterhed på over 100 IBU, og de var tørhumlet med tidens fineste humler. Men Golding-humle giver ikke den ekplosion af citrus og harpiks som en moderne IPA.

Siden IPAen blev genopfundet i USA i sidste fjerdedel af det 20. århundrede, er der dels udviklet nye humletyper med vildere og vildere aroma, og dels er metoderne til at få mere og mere aroma ned i øllet blevet forfinet. Dagens IPA er ikke nødvendigvis voldsomt bitter, men man kan dufte humlen samme øjeblik kapslen løftes.

Den markante humlearoma som dagens humlehoved elsker, er meget flygtig. Det er æteriske olier som man med snilde har lokket ud af humlen, og samme dag øllet tappes begynder aromaen at nedbrydes. Derfor er dagens IPA på ingen måde brygget til at forbedres under en sejltur til Indien, tværtimod.

Man gør klogest i at finde sig en favorit fra et dansk bryggeri, og gerne lokalt. Uanset at verdens bedste IPA måske brygges i Californien, så koster transporten til Danmark også noget. Og når favoritten er fundet, så må man vide hvornår øllet er brygget. De færreste danske bryggerier er endnu begyndt at sætte tappedato på øllet, men en ærlig brygger vil formentlig fortælle hvor lang holdbarhed der gives.

På langt de fleste danske bryggerier gives for letheds skyld et års holdbarhed. Og eftersom vi ølnørder er slemme til at købe en enkelt flaske af hver øl, og måske vente måneder før vi køber mere af samme øl, så forstår jeg godt at butikkerne sætter pris på lang holdbarhed. Men hvis du finder en IPA der er tæt på udløbsdatoen, så prøv at købe den, og find en der stadig har 10-12 måneder tilbage, og smag de to sammen. Der er alverden til forskel på humlekarakter.

• Humlehoved: En direkte oversættelse af den amerikanske betegnelse hophead. Ordet stammer fra 20-30ernes USA, hvor det i jazz-miljøet betegnede en narkotikabruger (hop var slang for opium). I nutiden har humleelskerne taget ordet til sig, og det er nok at være vild med humle, uden nødvendigvis at være afhængig, selv om ordet nok bruges med et ironisk nik til den oprindelige betydning.