Finalisterne til Årets Danske Ølnyhed
Danske Ølentusiaster har siden 1999 uddelt en pris som Årets Ølnyhed. Den blev indstiftet som en motiverende faktor på et ølmarked hvor en ny øl i sig selv var en sensation, og gennem nullerne var den med til at hylde den rivende udvikling ølscenen gennemgik, med priser til legendariske øl og moderne klassikere som Brøckhouse IPA, Ølfabrikken Porter, Semper Ardens Christmas Ale og Midtfyns Imperial Stout.
Som nullerne gik på hæld og vi har set kandidatfelter på over 1000 øl om året, har de tre “store” entusiast-venlige bryggerier Midtfyns, Hornbeer og Ugly Duck domineret, og prisen har stået lidt i stampe. Mens de nævnte bryggerier og andre kandidater (inkl. Brøckhouse og Ølfabrikken i sin tid) findes i velassorterede butikker og barer i hele landet, så finder man i dag det nyeste og vildeste på ølbarer i de store byer og i webshops. Der har været brug for nytænkning.
For at komme uden om bred tilgængelighed som (eneste) dominerende faktor i udvælgelsen af Årets Ølnyhed er proceduren i år lavet helt om. Nye øl kunne indstilles vis de var reelle nyheder som bryggeriet havde planer om at fortsætte med at producere, og desuden skulle øllet kunne leveres til smagninger i januar og februar. Her i januar har smagepaneler kåret feltet ned til tre øl per kategori, 0-4%, 4-7% og 7+% alkohol. Jeg var selv med, og vil da gerne invitere til et indblik bag kulisserne.
Sidste lørdag formiddag mødtes vi en masse mennesker i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Der skulle udvælges tre finalister til Årets Ølnyhed i kategorien 4-7%. Vi var ni der skulle smage, og en masse uundværlige frivillige til at skænke og servere øllet og holde styr på hvad der var hvad i blindsmagningen. Desuden var Hans Peter og Jean fra foreningen kortvarigt forbi og byde os velkommen. Smagepanelet var sammensat af ølskribenter og uddannede øldommere der alle var medlemmer af DØE foruden helt almindelige medlemmer fra Fredericia-afdelingen.
Der var heldigvis lagt en god slagplan. Det havde været håbløst at skulle sidde samlet ni mennesker og diskutere alle øl på en gang. Også selv om vi desværre kun havde et felt på 19 øl. I stedet lagde vi ud med at dele os i tre grupper der smagte 6-7 øl hver og valgte de tre bedste til at gå videre. Efter en god pause hvor der blev vasket glas til den store guldmedalje kunne vi så sidde samlet og udvælge de tre endelige finalister blandt de ni der var gået videre.
Jeg havde dobbelt funktion som øldommer og skribent og lagde ud i en gruppe med René fra bloggen Malt og Humle, og Pernille fra Fredericia. Vi lagde ud med at smage vores seks øl i stilhed og tage vores personlige noter på et medfølgende bedømmelsesskema. Da vi var færdig og kiggede op kunne vi uden videre diskussion sende de første to øl videre. Det viste sig til sidst at det var Ugly Duck Kinky Cowboy og Amager Mandarina Man som vi allerede på det tidspunkt enstemmigt udpegede som fremragende. Vi snakkede lidt frem og tilbage om den tredje øl vi skulle sende videre, da der var to kandidater. Men vi fik valgt den ene i fred og fordragelighed.
Efter pausen sad vi jo så ni mennesker med ni øl, og igen lagde vi ud med at smage dem allesammen i stilhed. Denne gang var metoden at vi først tog de øl fra som der var enighed om var under niveau. Det kom vi nu ikke langt med, da vi kun fik fjernet tre øl, og så stort set måtte tale os til rette om de sidste seks. Resultatet af den snak blev at vi valgte førnævnte Kinky Cowboy og Mandarina Man som endelige kandidater sammen med Svaneke Pommière Calme Houblonée.
I kategorien 0-4% endt feltet med kun at være på tre, så Svaneke Don’t Worry, Fur Påskefrokost og Hornbeer Julefrokost gik videre uden konkurrence. Kategorien blev indført for et år siden og har ikke vist sig voldsomt relevant. Supermarkederne sælger måske mere alkoholfri øl, men det er ikke øl der vækker meget entusiasme. I den stærke kategori endte finalefeltet med Hornbeer Trumputkin, Ebeltoft Raw Power og Ebeltoft Wilderflower Batch 500.
Med hele fire repræsentanter for “Årets Øltype”, New England IPA, foruden en syrlig øl med æbler, så må man i hvert fald sige at årets felt er fyldt med reelt nyt. Vi savnede bryggerier som Alefarm, To Øl, Penyllan og Mikkeller i indledende runde, men det er bestemt et finalefelt som foreningen kan være bekendt, og det er godt at se at det også får ros af ikke-medlemmer på sociale medier.