En fra kælderen – Amager The Days of Barley and Roses

Når jeg tager øl op fra kælderen, så prøver jeg jo gerne at skrive lidt ned om hvordan den nu er blevet. Amager The Days of Barley and Roses kom oprindelig på markedet i 2014, og havde allerede dengang ligget 11 måneder på et Niepoort portvinsfad. Det var ikke meningen at den skulle ligge i over fem år i min kælder, men sådan kan det jo gå når man køber for meget øl…

Den dufter nærmest som de noter jeg har stående om den friske version: malt og tørret frugt, med lidt karamel, alkohol og dessertvin. Nok mere dessertvin og mindre karamel, og med mere tydelig oxidering end dengang. Støvet, men ikke helt håbløst ældet.

Smagen var i sin tid et nummer for sød, og der må jeg sige at den har taget mere end et enkelt nummer af. Den tidligere omtalte “frugtsyrlighed a la tørret abrikos” har taget en smule overhånd. Der er en rigtig fin maltet barleywine smag, men man kan mærke at den ikke er hvad den har været. Nogle barleywines bliver bare bedre med alderen, nogle gør ikke.

Jeg drak denne kælderøl som afslutning på dagen, og der kom en krydret vildtpølse og mild, men fed ost med blåskimmel ind over. Sammen med kød gik den nærmest i umami overload. Det er egentlig lige mig, men det var alligevel nærmest for meget…

Øllets svage syrlighed fik noget at arbejde sammen med i form af den lidt fede ost. Med 10% alkohol var det en øl skabt til fede, kraftige oste og syrligheden giver bare lidt ekstra modspil, så syltede hyben eller havtorn godt kan gå hjem og lægge sig.