Dry & Bitter Versus: Hue vs. Hew

Bryggeriet Dry & Bitter har lavet et nyt par øl som hedder Versus. Det er to New England Double IPAer med samme opskrift, bortset fra at der er brugt to forskellige slags gær. De hedder Dry & Bitter Versus: Hue og Dry & Bitter Versus: Hew. Jeg synes altid det er sjovt når bryggerierne laver pædagogiske øl af den slags. Man bliver altid klogere af at drikke øl, for eksempel klogere på verdenssituationen, fodbold og livets store spørgsmål. Med vellykkede pædagogiske brygeksperimenter bliver man også klogere på øl.

Jeg blev for eksempel meget klogere da Mikkeller lavet store serier af Single Hop IPA. De pædagogiske eksperimenter kræver dog at det er vellavet. Det er vigtigt at det element det handler om kommer i fokus. Mikkeller lavede også en yeast serie, som var tørhumlet med Nelson Sauvin, så de forskellige øl duftede mere af den karakteristiske humle end af gæren.

Dry & Bitter Versus er et vellykket pædagogisk eksperiment. Det er New England IPA, så humlen er også her i højsædet, men det stjæler ikke fokus, fordi det er en humlet øltype, og gærtyper der begge to er velegnede til øltypen. De to adskiller sig på mundfylde og sødme, ud over at duften også falder lidt forskelligt ud. Det er to gærtyper der også bidrager med tropisk frugt. Der er også forskel på hvor effektive de to gærtyper er, så de har ikke omdannet lige meget af urtens sukkerstoffer til alkohol. Hue er på 8,2% mens Hew er på 8,8% og dermed også har tilsvarende mindre restsødme.

Dry & Bitter Versus: Hue

Hue er pakket ind i en lyseblå dåse. Den er som nævnt på 8,2% alkohol. Der er brugt London Fog gær fra WhiteLabs. Den tropiske aroma er af den tunge slags. Mango, papaya, godt modne ferskner og lyse blommer. Men smager med det samme at gæren har efterladt meget restsukker. Det er en meget sød øl som balancerer lige på den rette side af det vamle. Med sødmen følger også en meget fyldig øl, som har en god, blød mundfornemmelse. De tropiske frugter optræder også i smagen, og følges af en fornemmelse af karamel og rørsukker.

Dry & Bitter Versus: Hew

Hew er pakket ind i en grøn dåse. Gæren er Verdant fra Lallemand, og har altså udgæret øllet mere effektivt så det er blevet en mere tør øl med 8,8% alkohol. Allerede i duften opdager man en tydelige forskel. Her er det i højere grad citrus og mere “forfriskende” frugter. Jeg noterede appelsinskal, ananas og kiwi. Der er også en grøn note som jeg tolkede som nyudsprungne bøgeblade. Det første smagsindtryk er stadig sødt, med appelsinmarmelade og siruppen fra dåseananas. Eftersmagen er mere tør, og det giver også bedre plads til at mærke en smule humlebitterhed.

De to øl er begge i den søde ende af New England-stilen, og det er ikke lige min smag. Men de har begge en rigtig flot duft og smag. Man vil blive overrasket over hvor forskelligt et indtryk de to gærtyper giver. Hvis man som håndbrygger selv går med planer om at brygge New England IPA, så kan man blive klogere på hvilken gærtype man selv foretrækker. De to øl kan stadig findes i de (web)butikker der forhandler Dry & Bitter, for eksempel bryggeriets egen webshop.