Amager Bryghus Double Black Mash 2020

Hvert forår præsenterer Amager Bryghus årets bryg af Double Black Mash, en tyktflydende og ekstrem imperial stout, naturligvis stadig med det humlebid der kendetegner de bedste af Amagers sorte øl. Det har taget mig nogle måneder at komme igennem de fire varianter vi fik i 2020. Vejret skulle lige være til at drikke den slags øl, og de skulle drikkes på en god aften med god tid.

Der er kommet årets bryg i ren udgave, foruden tre fadlagrede varianter. Jeg tror roligt jeg kan sige at fans af Amager Bryghus har ventet med spænding på fadlagret Double Black Mash. Ud over at være en vidunderlig øl i sin rene form, så er det også en øl der lægger op til fadlagring.

Efter min mening fungerer det bedst når man tager en imperial stout der har noget krop og noget sødme og giver den lov til at udvikle kompleksiteten på fad. En øl som Amagers mere tørre og stringente Hr. Frederiksen har været på fad en enkelt gang for mange år siden, og det fungerede ikke rigtigt.

I sin rene form er Double Black Mash en potent øl på 12% med sødme og fylde og klassiske noter af lakrids, chokolade og mørk sirup. Og da det er Amager Bryghus, så har den også masser af humle, både med duft af citrus og fyrrenåle, og med en solid bitterhed, der giver en flot balance i øllet. I frisk udgave kan man desuden sagtens mærke alkohol, der efter smag og behag er dejlig varmende, eller grænsende til sprittet.

Med et år eller to på bagen bliver den lidt mere afdæmpet, med mindre tydelig humle og alkohol. Alligevel er det stadig en lige så potent og kraftig øl, og dermed er det en af de øl hvor man gerne må købe et par flasker til at gemme væk i kælderen frem for at drikke det hele mens det er friskt.

Double Black Mash Cedertræ

De tre fadlagrede varianter er i sagens natur ikke helt friske. Den med grøn etiket har “lagret med ceder-spiraler”, altså ligget på ståltank i forbindelse med cedertræ. Jeg går ud fra at den dermed er relativt ung, men der er lidt mindre humle i næsen. I stedet er der krydrede noter af især peber og harpiks henover den klassiske chokolade og lakrids. Den er ret skarp lige som den rene version. Om man kan lide øl med cedertræ er vist en smagssag, men jeg synes det spiller rigtig godt sammen her. Jeg er vild med den.

Double Black Mash Bourbon

Den blå etiket dækker over en øl lagret 12 måneder på fade fra Woodford Double Oak bourbon. Det er den klassiske fadlagring til imperial stout, og det er simpelthen fordi det virker. En elegant og lækker øl hvor vanilje- og bourbonkarakter spiller direkte sammen med de dybe lag af mørk chokolade, toffee og lakrids. En fantastisk øl der kan overbevise enhver tvivler.

Double Black Mash Kirsebærmjød

Med rød etiket er det øl der har ligget 13 måneder på fad fra kirsebærmjød. Den får lidt frugt i næsen, og sød kirsebærvin i smagen. Det kunne være interessant, men den havde desværre også en lidt oxideret note, lidt støv og pap i eftersmagen. I denne version mangler den ellers eminente balance, og jeg var lidt skuffet. Det var i øvrigt den første af årets udgivelser som jeg smagte, tilbage i maj, så det er ikke hjemme hos mig den er blevet oxideret.

De fire etiketter er ret simple i forhold til at vi er på Amager, med en hylende ulv i centrum. Forskellig baggrundsfarve viser hvilken variant man har fat i. Simpelt og effektivt design. Det bliver spændende om vi får orange, lilla og gul til næste år!

De kommer på store, gemme-venlig 75cl-flasker med voksforsegling. Jeg vil godt gå med til at hvis skal der bruges voks, så er det til lige denne her slags øl. Men det er en utrolig irriterende voks der er brugt. Den skal stort set skæres af i små stykker, hvilket både er lidt farligt, og temmelig besværligt. Jeg foretrækker den type hvor man skærer en enkelt ridse og så kan trække det hele af.