Årets Øloplevelse 2019 – Danish Beer Blog Awards
Årets Øloplevelse vil i mange tilfælde være en ølfestival eller en udlandsrejse, eller en kombination af de to. Da jeg ikke har været på ølrejse til udlandet i 2019, måtte jeg kigge mere ind ad. Jeg havde en fantastisk sommertur til Fanø, og vil varmt anbefale et besøg på Fanø Bryghus. Det var herligt at sidde i solen med en velbrygget ukompliceret øl og nyde livet. Men ikke den ekstraordinære øloplevelse som sådan. I stedet kigger jeg helt ind ad og kårer vores private ølsmagninger her i Odense.

Med Ratebeer som motor møde vi og deler de senest spændende øl fundet på webshops og i trades med udenlandske ølnørder. Gruppen af deltagere er skiftende, men kernen går langt tilbage. Der var nogle år hvor vi mødtes et par gange om året, men de seneste år er det nærmere en gang om måneden.

Det er i sagens natur ikke planlagte temasmagninger, men nogle aftener er der meget syrligt øl, nogle gange er det barleywine, så måske en pilsneraften, og næsten altid kan der rundes af med noget stærkt og sort.


Det ville føre for vidt at begynde at skrive om hver enkelt smagning og alle de gode øl vi har delt i løbet af året. I stedet vil jeg henvise til Beertalk på Facebook og Instagram hvor jeg prøver at dele nogle af oplevelserne, som også opsummeret ved dagens udvalg af billeder fra smagninger.



Følg hashtag #BeerBlogAwards2019 på sociale medier for at følge med i årets kåringer.

2 Replies to “Årets Øloplevelse 2019 – Danish Beer Blog Awards”