Årets Danske Bryggeri 2020 – Danish Beer Blog Awards

Årets Øloplevelse, Årets Nye Øl og Årets Danske Bryggeri. I dag uddeles tre priser i Danish Beer Blog Awards 2020. Årets “Grand Prix de Beertalk”. I et særpræget år er der færre begivenheder der har sat spor. Jeg har været mindre ude, også gennem sommeren, hvilket i øvrigt betyder at der ikke kåres en “Årets Ølbar” i morgen. I mine indkøb af øl har jeg i højere grad valgt det sikre. Købt øl fra de samme bryggerier igen og igen. Eller formuleret Corona-venligt: Jeg har bakket op om mine mest elskede bryggerier. Og derfor er Årets Danske Bryggeri 2020 en genganger som jeg tidligere har kåret.

Årets Danske Bryggeri 2020 - Danish Beer Blog Awards - Beertalk Blog Awards

Årets Øloplevelse 2020

Og derfor er det ét bryggeri som kan modtage den helt store pokal. Tirsdagen er normalt afsat til Årets Øloplevelse, så der begynder vi. I dag sidder jeg selvisoleret i Odense, med en arbejdsplads der holder lukket. For en måned siden kunne vi heldigvis stadig tillade os at gå ud. Jeg var så heldig at nå en ølsmagning i Århus.

Årets Øloplevelse 2020 - Beer Here og Penyllan på Åben i Århus.
Både Jessica fra Penyllan og Philip fra Åben er opslugt af Christians røverhistorier om Beer Here. Årets Øloplevelse, ølsmagning på Åben Århus.

Det var Åbens nye ølbar i Århus der inviterede, og jeg er også glad for at have besøgt det fremragende sted. Men det var en smagning med bryggeriet i Tejn. Christian præsenterede øl fra Beer Here og Jessica præsenterede øl fra Penyllan. En dejlig aften hvor jeg blev klogere på øllet, og smagte godt øl, både kendte og nye sager. Man får godt øl fra både Beer Here og Penyllan, men der er forskel. Læskende fornøjelse overfor åndelig fordybelse. Jeg elsker dig Christian, men det er trods alt Jessica der gjorde aftenen så mindeværdig.

Beer Here Hop Fix

Årets Ølnyhed 2020

Det er andet år i træk at Penyllan tager titlen som Årets Ølnyhed. Og det sker suverænt i år. Der er fem øl jeg har ratet over 4,5 på Ratebeer i det forgangne år. En Hoppin Frog. En Hill Farmstead. Tre fra Penyllan. De to af dem er Penyllan Roxy på forskellige fade. Penyllan Roxy Cognac & Bordeaux er den bedste øl jeg har drukket i år, og den bedste øl jeg har smagt fra Penyllan.

Årets Ølnyhed 2020 - Penyllan Roxy Cognac & Bordeaux
Årets Ølnyhed 2020 – Penyllan Roxy Cognac & Bordeaux

Det er en belgisk quadrupel lagret på træfade – af gode grunde forskellige fade, både fra Bordeaux og fra Cognac. Den er blandet med en lille andel syrlig barley wine, for at give ekstra kompleksitet, og lidt syre for balancens skyld. Man dufter egetræ, sammen med svesker, figner og kirsebær, foruden en krydret note. Smagen er sødlig som den skal være i en 12% øl, med toffee og sirup, ud over frugtnoterne og egetræet. I eftersmagen dukker lidt syre op. Det frisker og renser ganen og gør at den stærke og søde øl på ingen måde er vammel.

Årets Ølnyhed 2020 - Penyllan Roxy Cognac & Bordeaux

Roxy blev første gang præsenteret på MBCC i maj 2019, men jeg fik altså ikke smagt den før februar i år. Så derfor er det Årets Ølnyhed 2020. Jeg har naturligvis efterfølgende købt et par flasker mere, både til kælderen og til øjeblikkelig nydelse. Nogle øl er det altså værd at betale over 200kr for.

Penyllan Eartha

Årets Danske Bryggeri 2020

Det bryggeri jeg har fået de største oplevelser fra gennem året er ikke overraskende Penyllan. Det er fantastisk at nogen i Danmark tør kaste sig ud i så kompliceret øl. Det tager ikke bar lang tid at brygge. Det er også afhængigt af at bliv blandet i de helt rigtige forhold. Roxy Cognac og Bordeaux er ikke den eneste der er blandet fra adskillige forskellige tønder. Hver eneste øl fra Penyllan er præcist tilsmagt af Jessica (og Christian) for at skabe den ideelle øl.

Penyllan Anica

Det er en stor investering og en stor indsats, og heldigvis afspejler det sig også i en sublim kvalitet. Der er ikke overladt noget til tilfældighederne, og jeg har endnu ikke fået en skuffende øl fra Penyllan. Derfor er det Årets Danske Bryggeri 2020.

Penyllan Mistress Cognac

Leave a Reply