Årets Danske Bryggeri 2018 – Danish Beer Blog Awards
Mit valg som årets danske bryggeri er Mikkellers samlede bryggeri-virksomhed, med hovedkontor i Carlsbergbyen i Valby. Med Mikkeller bar og shop i Odense er det blevet meget lettere at følge med, og bundniveauet er bare højt uanset om det er øl fra Lervig eller De Proef, fra Warpigs eller Baghaven, fra New York eller San Diego.

Strengt taget skulle man jo være i mod at øl skal flyves ind fra USA, men der er ikke nogen vej uden om at pilsnere fra New York og pale ales fra San Diego er noget af det bedste øl der har været til salg i Odense i 2018. Jeg har overhovedet ikke smagt nok øl fra Baghaven, men det er i hvert fald meget lovende.

Det er en imponerende verdensomspændende virksomhed Mikkel har fået stablet på benene, og man må bøje sig i respekt for den store succes gennem efterhånden mange år. At det lige er Årets Bryggeri 2018 for mig, skyldes at vi nu også har fået Mikkeller i Odense.
