Åbning af Tribeca Ugly Duck i Nordvest

Da jeg ankom en halv time efter åbningen blev jeg mødt af et proppet lokale med lang kø til baren, men betjeningen var heldigvis effektiv, og i løbet af aftenen tyndede det også ud i mængden.
Da jeg ankom en halv time efter åbningen blev jeg mødt af et proppet lokale med lang kø til baren, men betjeningen var heldigvis effektiv, og i løbet af aftenen tyndede det også ud i mængden. Kunne i øvrigt konstatere at jeg ikke var den eneste og langt fra den yngste Chelsea-fan i lokalet.

I torsdags blev Københavns Nordvest-kvarter beriget med et nyt sted med pizza og øl i gourmetklassen, nemlig Tribeca Ugly Duck Beer & Pizza Lab. Som et lille tandhjul i Ugly Duck var jeg selvfølgelig spændt på at se stedet og tog over og deltog i åbningen. Det er den eksisterende new-york-italienske restaurant Tribeca NV der har fået mulighed for at udvide og gjort det i samarbejde med Ugly Duck Brewing Co.

Det blev til en rigtig hyggelig eftermiddag med gode øl, gode mennesker, og pizza i en klasse for sig. Den sprøde og tynde stenovnsbagte bund var en oplevelse i sig selv, og den klassiske, simple Pizza Margherita kommer virkelig til sin ret når råvarerne er så gode. Deres Pizza Mela blev også smagt. Pancetta og friske skiver æble, toppet med et stænk balsamico. Simpelt og godt. Jeg beklager at jeg ikke fik taget nogen billeder af pizzaen.

Tribeca Ugly Duck Beer & Pizza LabØlkortet byder på 14 øl fra Ugly Duck, foruden husets rød- og hvidvin og tre cocktails fra fad. Der er kendte øl fra Ugly Duck som Foxy Brown og Amarillo Citra IPA, men også mere unikke ting. Der er brygget en virkelig vellykket pilsner til stedet, med en god, solid maltprofil som det kendes fra tjekkisk pilsner og bayersk helles, og en god omgang humle med klassiske europæiske dyder foruden lette frugtagtige nuancer.

Brygger Torben Stenholdt i ølrummet med de tre tønder fadlagret øl.
Brygger Torben Stenholdt i ølrummet med de tre tønder fadlagret øl.

Den anden husøl brygget specielt til stedet er en berliner weisse med hindbær. Det er ikke min øltype, men jeg vil rose den for at smage mest af hindbær og mindre af berliner weisse. Som noget helt eksklusivt serveres der også fadlagret øl som tappes direkte fra tre træfade som står sammen med fustagerne i ølrummet der er synligt fra baren.

Til åbningen var der Ugly Duck Imperial Vanilla Coffee Porter på tequila-fad, Ugly Duck White Rabbit på sauterne-fad og Ugly Duck Montezuma’s Revenge , barleywine på sherry-fad. Der er god plads på Tribeca Ugly Duck, så det er bestemt også meningen at man kan komme forbi og drikke et par af de gode øl selv om humøret måske ikke lige er til pizza.

På trods af at det var åbningsdag på Tribeca Ugly Duck, og der blev udskænket gratis øl i store mængder, så var betjeningen i top, hurtig og effektiv med et smil.
På trods af at det var åbningsdag på Tribeca Ugly Duck, og der blev udskænket gratis øl i store mængder, så var betjeningen i top, hurtig og effektiv med et smil.
Direktøren fortæller Tore fra Herslev om stedet, mens bryggerne er sendt bag baren
Direktøren fortæller Tore fra Herslev om stedet, mens bryggerne er sendt bag baren

Leave a Reply