Munkebo Mikrobryg kontaktede mig og fortalte at de har justeret brygningen af den belgiske tripel kaldet Sif, og spurgte om jeg ville smage de to udgaver. Svaret var selvfølgelig ja, det vil jeg gerne.
Efter et par dage i køleskabet hvor de kunne stå stille og falde til ro, og få præcis samme temperatur, kunne de komme ud og blive skænket forsigtigt i to nyvaskede Munkebo-glas. Systematikken fejler i hvert fald ikke noget! Men så snart bloggen er skrevet kommer de på sofabordet, og og så skal der hygges med de sidste episoder af Game of Thrones sæson 4, som opvarmning til den nye sæson.