Sierra Nevada Hoptimum – Øljulekalenderen

Sierra Nevada Hoptimum i et Spiegelau IPA glasSierra Nevada Hoptimum er en imperial IPA, og den vildeste humlede øl bryggeriet Sierra Nevada nogensinde har brygget. Etiketten gør en del ud af at den er brygget udelukkende på hele humlekogler. Om man bruger hel humle eller pellets (findelt og presset til piller) er nu efter min erfaring mest et religionsspørgsmål – så længe humlen er frisk er det ikke så vigtigt.

Den er bitterhumlet med Magnum, som måske er verdens bedste bitterhumle, kendt for at give en meget behagelig bitterhed, selv ved høj IBU. I kedlen og til efterfølgende tørhumling er der brugt Simcoe og Sierra Nevadas egen eksperimentelle humletype. I humletorpedo er der brugt Citra og Chinook. Torpedoen er en humlemetode Sierra Nevada har opfundet. Det er en stålindretning der fyldes humle i, hvorefter øllet fra gærtanken cirkuleres igennem. Tid, temperatur og andre faktorer kan på den måde kontrolleres ned til mindste detalje.

Læs mere Sierra Nevada Hoptimum – Øljulekalenderen