Hancock Julebryg 2015 – Beertalks Øljulekalender

Hancock JulebrygI dag anmeldes Hancock Julebryg 2015, en 10,5% stærk, undergæret øl som jeg har ladet lagre i et år i kælderen for at få nuancerne frem. Hancock Julebryg er den øl man rammer hvis man går bagud, men samtidig fremad fra den traditionelle danske undergærede julebryg. Den skuer tilbage med sit sublime håndværk der overhovedet er nødvendigt for at gøre en så stærk undergæret øl drikbar, men samtidig fremadskuende som ekstremøl i fra Danmarks mest konservative bryggeri.

Den voldsomt stærke julebryg er en øl der deler vandene. De sidste år af magasinet Smag & Behags levetid var jeg en del af bladets ølpanel. Til den årlige blindtest af julebryg kunne denne øl få topkarakter og bundkarakter som få andre, og det var altid et spørgsmål om deltagernes forskellige smagsløg, ikke bryggerens håndværk eller øllens aktuelle dagsform.

Læs mere Hancock Julebryg 2015 – Beertalks Øljulekalender

Brøggeren Birkestout – Øljulekalenderen

Brøggeren Birkestout, en overvældende og fantastisk smagsoplevelse.

Brøggeren Birkestout er en fadlagret imperial stout, der først blev brygget i 2014, men i sommers blev tilgængelig igen. Det er en solid 10,5% imperial stout, lagret på “udvalgte” spiritusfade – mon ikke det skal tolkes som blandede, ikke-specifikke fade? I 2014 var det en knap så stærk øl, lagret på Stauning whiskyfade.

Det var først da i jeg i sommers besøgte Ølkollektivet at jeg blev opmærksom på hvad Brøggeren står for, men de har brygget øl siden 2013. Der er fokus på fadlagring, så tingene tager tid, men efter etableringen af Ølkollektivet er der ved at være en del ting klar til udgivelse. Hold øje med Brøggeren, det er gode og spændende øl.

Læs mere Brøggeren Birkestout – Øljulekalenderen

Øl og Mad Prisen går til Arla Unika

Modtager af Øl og Mad Prisen 2015, Mads Østergaard-Clausen, sammen med Mikkel fra MikkellerDanske Ølentusiaster indstifter sammen med magasinet Smag & Behag i år Øl og Mad Prisen som hylder samspillet mellem øl og mad. Formålet er at stimulere de professionelle til at udforske og formidle de store muligheder for at kombinere øl og mad, og fremme danskernes lyst til samme. Prisen blev tidligere i dag uddelt på Food Festival i Århus, og gik til Mads Østergaard-Clausen fra Arla Unika.

Arla Unika har gennem flere år, i bedste Carlsberg-stil, været den store monopol-virksomheds mulighed for at udforske feinschmecker-potentialet i deres produkt. Og der har i et par nu været samarbejdet med Mikkeller om at udforske hvad man kan opnå i samspillet mellem øl og ost, ikke bare ved bordet, men helt ude i mejeriet. Det næste må så være at Arla’s website for Unika-ostene fortæller hvilke øltyper man kan anbefale til ostene, og ikke kun hvilke vintyper. Læs mere Øl og Mad Prisen går til Arla Unika