Sidste afsnit af foredraget om det fynske øl gennem historien siden H. C. Andersen sluttede naturligt af med fremtiden. Som eksempel havde jeg valgt fyns nyeste bryggeri, Munkebo Mikrobryg og Ladbykongens Øl der fint binder historien og fremtiden sammen. Munkebo Mikrobryg har kun et år på bagen. Faktisk meldte jeg afbud til fødselsdagsfesten fordi jeg skulle holde foredraget.
Bryggeriet er startet af Claus Christensen som med en naturvidenskabelig Ph. D. og god håndbryggererfaring var rigtig godt rustet. Under studiet har han med succes deltaget i DM i Håndbryg og to gange vundet det samlede danmarksmesterskab, noget der både kræver godt håndværk og sans for at sammensætte opskrifter. Efterfølgende har Claus arbejdet en kort periode i Danmark, og et halvt år på det tyske bryggeri Camba Bavaria hvor hovedopgaven var at inspirere de tyske bryggere på stedet til at gå nye veje. Læs mere Det fynske øl og fremtiden – Munkebo Mikrobryg