Årets Danske Bryggeri 2016 – Danish Beer Blog Awards

Dry & Bitter Brewing Company. Årets Danske Bryggeri 2016 og en sikker vinder Årets Mest Tatoverbare Logo.
Dry & Bitter Brewing Company. Årets Danske Bryggeri 2016 og en sikker vinder Årets Mest Tatoverbare Logo.

Efter en uge med kåringer slutter vi af med den sidste af Danish Beer Blog Awards, nemlig Årets Danske Bryggeri 2016. Mit valg er et bryggeri jeg året igennem har kunne regne med når jeg kom ind på en ølbar og havde behov for et glas forfriskende, humlet øl. Stilen er frisk og ukompliceret, og som bryggeriets navn mere end antyder, tørt og bittert øl. Tillykke til Årets Danske Bryggeri 2016, Dry & Bitter Brewing Company!

Søren og Jay der driver Fermentoren, står også bag Dry & Bitter. Når jeg kalder ølstilen for ukompliceret, så er det ment som en ros, og det dækker faktisk også Fermentoren meget godt. Det er afslappet og godt gammeldags hyggeligt, der er intet øl- eller andre former for snobberi, og hipsteriet er holdt på et passende minimalt niveau. Når nu Årets Ølbar gik til minimalistisk og lys “skandinavisk” stil, så vil jeg også gerne slå et slag for det hyggelige. Jeg tror at det er kommet for at blive.

Læs mere Årets Danske Bryggeri 2016 – Danish Beer Blog Awards

Årets Ølnyhed 2016 – Danish Beer Blog Awards

Årets Ølnyhed 2016 ifølge Beertalk: Artezan Samiec Alfa BA
Årets Ølnyhed 2016 ifølge Beertalk: Artezan Samiec Alfa BA

I dag kårer de danske ølbloggere hver deres bud på Årets Ølnyhed 2016, og lad mig bare sige, det var ikke nogen let opgave for mig. Lad mig bare indrømme fra start at jeg har droppet at kåre Årets Danske Ølnyhed og i stedet valgt den polske Artezan Samiec Alfa BA. I 2015 var jeg ikke et øjeblik i tvivl om at det var Amager Batch 1000, og vi var hele syv bloggere der pegede på den. I år har jeg ikke noget indlysende bud, og heller ikke et bud på en øl der kan samle så bred opbakning.

Skal man kigge på årets trends, så har New England IPA i år holdt sit indtog i Danmark. Den plumrede øl med minimal bitterhed og maksimal humlearoma skal drikkes ultrafrisk, så den er fløjet ind fra USA, men også blevet brygget i Danmark og i Sverige. Jeg er sikker på at der er nogen af de andre bloggere der har sådan en med, men det er altså ikke min stil.

Læs mere Årets Ølnyhed 2016 – Danish Beer Blog Awards

Årets Ølbar 2016 – Danish Beer Blog Awards

Årets Bryggeri 2016 på Årets Ølbar 2016.
Årets Bryggeri 2016 på Årets Ølbar 2016.

Årets Ølbar 2016, puha et svært valg. Jeg har været mange gode steder, i Danmark og i udlandet, så for at skære en smule ned til en start, så fokuserer jeg på danske steder. Årets Danske Ølbar 2016 åbnede i foråret. Det er et lille sted med snæver fokus på den ypperste kvalitet, på ti haner og et medium stort, meget eksklusivt flaskekort.

Det ligger vist nærmest lige mellem Nørrebro og Frederiksberg, og mange har nok gættet at det er Himmeriget jeg kårer som Årets Ølbar 2016. Jeg har haft flere gode besøg på stedet, selv om jeg selvfølgelig gerne ville have været der endnu flere gange. Nu har vi heldigvis fået Dunkbar i Odense som har lånt mange af Himmerigets fineste kvaliteter, så jeg er godt dækket ind. Dunkbar har bare kun haft åbent i to måneder, så de har endnu ikke udfoldet det fulde potentiale.

Læs mere Årets Ølbar 2016 – Danish Beer Blog Awards

Årets Øloplevelse 2016 – Danish Beer Blog Awards

Årets Øloplevelse 2016: 3 Fonteinen Zenne y Frontera blev dekanteret over i et kæmpe glas for at kunne ilte rigtigt
3 Fonteinen Zenne y Frontera blev dekanteret over i et kæmpe glas for at kunne ilte rigtigt

Årets Øloplevelse 2016 er heldigvis et svært valg, for der har været mange gode oplevelser. Men prisen tages ubetinget af en fantastisk frokost på 3 Fonteinen. I både Danmark og udlandet har der været fine eftermiddage og aftener på gode ølbarer, og der er også et par ølfestivaler og smagninger der stikker ud. Men den entusiastiske ånd vi mødte på 3 Fonteinen kombineret med årets bedste øl, det må vel give Årets Øloplevelse 2016.

På en hurtig weekendtur til Bruxelles var lørdag middag afsat til et besøg i byen Beersel lidt syd for Bruxelles. Her ligger 3 Fonteinen (og naturligvis også Oud Beersel), og driver både bryggeriet og en tilknyttet restaurant. Her fik jeg en simpel og klassisk belgisk carbonade, og vi delte den helt ualmindelige 3 Fonteinen Zenne y Frontera, en geuze hvor lambikken har ligget på sherryfade før den er blevet blendet. Læs mere om øllet og oplevelsen i indlægget jeg skrev i maj: 3 Fonteinen Zenne y Frontera

Læs mere Årets Øloplevelse 2016 – Danish Beer Blog Awards

Årets Udenlandske Bryggeri 2016 – Danish Beer Blog Awards

Årets Udenlandske Bryggeri 2016 arbejder med åbne gærtanke. Et godt tegn på at traditionen og det gode håndværk er i højsædet
Årets Udenlandske Bryggeri 2016 arbejder med åbne gærtanke. Et godt tegn på at traditionen og det gode håndværk er i højsædet

Med prisen for Årets Udenlandske Bryggeri 2016 skydes Danish Beer Blogger Awards i dag i gang. Det er en pris med rigtig mange kandidater, men det kræver jo trods alt et bryggeri der har gjort særligt indtryk på mig. Ølrejserne gik i år til Bruxelles og Prag, så mere end én gang vil man i denne uge kunne læse at det er en tæt kamp mellem en belgisk og en tjekkisk kandidat.

Sidste års vinder Hill Farmstead har jeg smagt for lidt af i år, begrænset til et par timer med tap takeover på Warpigs. Londonbryggeriet The Kernel imponerede i flere omgange med deres enormt friske, lette pale ales. Først på Moeder Lambic i Bruxelles, siden på CBC, hvor de serverede det absolut mest drikkevenlige øl på festivalen. I sommers købte jeg en kasse engelske øl hjem fra Ales by Mail, hvor der desværre ikke var så meget Kernel at vælge imellem, men stadig en enkelt stjernestund. Jeg synes bare at det kræver et besøg i London med en tur til bryggeriet lørdag formiddag før jeg kan vælge Kernel som Årets Bryggeri.

Læs mere Årets Udenlandske Bryggeri 2016 – Danish Beer Blog Awards

Danish Beer Blog Awards 2016 – Det bedste fra året

Amager Batch 1000 var mit og flere andres valg som Årets Nye Danske Øl i Danish Beer Blog Awards 2015
Amager Batch 1000 var mit og flere andres valg som Årets Nye Danske Øl i Danish Beer Blog Awards 2015

Danish Beer Blog Awards er en lille uformel ting hvor de danske ølbloggere gør status over året der er gået og kårer det bedste fra året. Vi begyndte på det sidste år, og det var en stor succes som blev læst af mange og gav os bloggere lidt velfortjent opmærksomhed. Nu nærmer vi os tiden hvor vi tager fat igen og kårer det bedste fra 2016.

Der er ingen samlet kåring og uddeles hverken statuetter, diplomer eller store pengebeløb i forbindelse med Danish Beer Blog Awards. Det foregår ganske enkelt ved at de deltagende bloggere skriver et indlæg om deres personlige favorit til titlen. Alle indlæg i hver kategori postes den samme dag, så man kan læse på tværs af de deltagende blogs og sammenligne.

Læs mere Danish Beer Blog Awards 2016 – Det bedste fra året

Anmeldelse af ølanmeldelser?

Den komplette JV anmeldelse af Gul Påske: ”øllet har en flot gul farve”, ”den minder for meget om en pilsner”, ”hvor blev påsken af?”
Den komplette JV anmeldelse af Gul Påske: ”øllet har en flot gul farve”, ”den minder for meget om en pilsner”, ”hvor blev påsken af?”

Hvilke krav kan man stille til en anmeldelse af øl, og findes den perfekte anmeldelse? Aktuel debat på bloggen. I søndags lagde Christian Andersen et “Gok til anmeldelser” på sin blog Durst, og i går lagde Christian Møller “En anmelders bekendelser” på sin blog, som jeg ikke havde hørt om før. Da jeg også hedder Christian og blogger om øl, må jeg jo hellere følge trop.

Udgangspunktet på Durst var en test af påskebryg i Jydske Vestkysten. En urimelig kortfattet, overfladisk og ukvalificeret anmeldelse ifølge Durst. Korte løsrevede sætninger, som ikke nødvendigvis fortæller læseren hvad det er for en slags øl eller hvad den kan.

Læs mere Anmeldelse af ølanmeldelser?

Stovt.dk møder Beertalk’s smagsløg

Stovt blogger bryg, sammen med Kunstbryggeriet Far & Søn. Stout med figner og egMin gode odenseanske ølblogger-kollega Martin fra bloggen Stovt har brygget en øl som er blevet sendt rundt til andre danske bloggere, og den har jeg selvfølgelig smagt på. Ikke overraskende er der brygget en stout, og når man kender Martin er det heller ikke overraskende at det er en stout med drøn på. En 10% imperial stout, brygget med figner og eg, og i samarbejde med Kunstbryggeriet Far & Søn tilbage i sommeren 2014.

Til en start kunne det konstateres at det er en sort øl, og der fornemmes kun lidt uklare brune nuancer i kanten af glasset, hvilket er ensbetydende med en meget mørk sort øl – ikke alle sorte øl er jo lige sorte. Skummet er lysebrunt og forsvinder ret hurtigt. Det er trods alt heller ikke mange 10% stærke øl der har et tykt og holdbart skum. Den dufter indbydende af lakrids og tørret frugt, med en svag antydning af gær som stort set aldrig undgås i håndbryg eller små bryggeriers øl.  Læs mere Stovt.dk møder Beertalk’s smagsløg