
Hvilke krav kan man stille til en anmeldelse af øl, og findes den perfekte anmeldelse? Aktuel debat på bloggen. I søndags lagde Christian Andersen et “Gok til anmeldelser” på sin blog Durst, og i går lagde Christian Møller “En anmelders bekendelser” på sin blog, som jeg ikke havde hørt om før. Da jeg også hedder Christian og blogger om øl, må jeg jo hellere følge trop.
Udgangspunktet på Durst var en test af påskebryg i Jydske Vestkysten. En urimelig kortfattet, overfladisk og ukvalificeret anmeldelse ifølge Durst. Korte løsrevede sætninger, som ikke nødvendigvis fortæller læseren hvad det er for en slags øl eller hvad den kan.