Årets Øloplevelse 2016 – Danish Beer Blog Awards

Årets Øloplevelse 2016: 3 Fonteinen Zenne y Frontera blev dekanteret over i et kæmpe glas for at kunne ilte rigtigt
3 Fonteinen Zenne y Frontera blev dekanteret over i et kæmpe glas for at kunne ilte rigtigt

Årets Øloplevelse 2016 er heldigvis et svært valg, for der har været mange gode oplevelser. Men prisen tages ubetinget af en fantastisk frokost på 3 Fonteinen. I både Danmark og udlandet har der været fine eftermiddage og aftener på gode ølbarer, og der er også et par ølfestivaler og smagninger der stikker ud. Men den entusiastiske ånd vi mødte på 3 Fonteinen kombineret med årets bedste øl, det må vel give Årets Øloplevelse 2016.

På en hurtig weekendtur til Bruxelles var lørdag middag afsat til et besøg i byen Beersel lidt syd for Bruxelles. Her ligger 3 Fonteinen (og naturligvis også Oud Beersel), og driver både bryggeriet og en tilknyttet restaurant. Her fik jeg en simpel og klassisk belgisk carbonade, og vi delte den helt ualmindelige 3 Fonteinen Zenne y Frontera, en geuze hvor lambikken har ligget på sherryfade før den er blevet blendet. Læs mere om øllet og oplevelsen i indlægget jeg skrev i maj: 3 Fonteinen Zenne y Frontera

Læs mere Årets Øloplevelse 2016 – Danish Beer Blog Awards