Sierra Nevada Hoptimum – Øljulekalenderen

Sierra Nevada Hoptimum i et Spiegelau IPA glasSierra Nevada Hoptimum er en imperial IPA, og den vildeste humlede øl bryggeriet Sierra Nevada nogensinde har brygget. Etiketten gør en del ud af at den er brygget udelukkende på hele humlekogler. Om man bruger hel humle eller pellets (findelt og presset til piller) er nu efter min erfaring mest et religionsspørgsmål – så længe humlen er frisk er det ikke så vigtigt.

Den er bitterhumlet med Magnum, som måske er verdens bedste bitterhumle, kendt for at give en meget behagelig bitterhed, selv ved høj IBU. I kedlen og til efterfølgende tørhumling er der brugt Simcoe og Sierra Nevadas egen eksperimentelle humletype. I humletorpedo er der brugt Citra og Chinook. Torpedoen er en humlemetode Sierra Nevada har opfundet. Det er en stålindretning der fyldes humle i, hvorefter øllet fra gærtanken cirkuleres igennem. Tid, temperatur og andre faktorer kan på den måde kontrolleres ned til mindste detalje.

Læs mere Sierra Nevada Hoptimum – Øljulekalenderen

Optakt til C4PAF: Frederiksodde C4

Christian IV på sine ældre dage, manden der har lagt navn til Frederiksodde C4. Kilde: Wikipedia
Christian IV på sine ældre dage, malet af Karel van Mander. Kilde: Wikipedia

Frederiksodde C4 er en aggressiv 8,4% Triple IPA fra et lille bryggeri vi ellers ikke ser meget til i Odense. Frederiksodde Haandbryggerlaug ligger i Fredericia og brygger hovedsageligt øl til hjemmemarkedet i det nære lokalområde. Det bedste sted at smage et udvalg af deres øl er Fredericias bedste ølsted Den Engelske, men nu dukker de også op i Odense med en ganske særlig øl til Christian Firtal Pale Ale Festival.

Frederiksodde Haandbryggerlaug er opkaldt efter Fredericias oprindelige navn, fra da den i 1650 blev grundlagt som kongelig fæstning af Frederik III, og alle deres ølnavne refererer til Fredericias historie. Det var Frederik III far Christian IV der oprindeligt havde indset at det var nødvendigt med en stærk jysk fæstningsby, og havde fundet den ideelle placering, så derfor er Frederiksodde C4 helt i tråd med bryggeriets øvrige navne. Læs mere Optakt til C4PAF: Frederiksodde C4

Double IPA med frugt – kan man det?

Double IPA med frugt: Brewdog/Evil Twin Hello My Name Is Sonja og  Nomad Papaya CrashDagens menu er to forskellige Double IPA med frugt. Brewdog/Evil Twin: Hello My Name Is Sonja, og Nomada Brewing Papaya Crash. Ideen med imperial IPA/double IPA er at humlen skal være så fremtrædende at det er hele oplevelsen, så giver det mening at tilføje frugt? De amerikanske humler er jo fyldt med frugtnuancer, så hvis frugt og humle spiller sammen, så kan der godt komme noget interessant ud af det.

Hello My Name Is Sonja er en 8,2% øl brygget af Brewdog i samarbejde med Evil Twin, og rigelige mængder Mosaic humle er suppleret med blåbær. Den er uklar orange og farven bærer således ikke præg af blåbær. Næsen er fyldt med citrus, fersken, sød tropisk frugt og harpiks, og i en blindsmagning ville jeg ikke have gættet på at der var andet end humle i glasset.  Læs mere Double IPA med frugt – kan man det?

Mikkeller Single Hop Imperial IPA: Nelson og Citra

Mikkeller Single Hop Imperial IPA Citra og NelsonMikkeller er gået i gang med en ny serie pædagogiske humlebryg, Mikkeller Single Hop Imperial IPA, og jeg fandt Nelson og Citra i Vinoble i Dalum. Velsmagen er i højsædet her, og det pædagogiske må komme i anden række. Der er tale om double/imperial IPA af højeste klasse, en smagsoplevelse der retfærdiggør det højere alkoholniveau – begge øl er 8,9% mens de fleste almindelige IPAer i dag ligger på et niveau omkring 6%.

Det er to af de senere års mest holdbare modehumler der er brugt i disse to øl. Den lidt ældre Simcoe, og den nyeste modehumle Mosaic har ikke lige ramt Odense i denne omgang.  Læs mere Mikkeller Single Hop Imperial IPA: Nelson og Citra