Herslev Høstbryg Hyben

Herslev Høstbryg Hyben 2013, en god dansk øl til efteråret

En dejlig fyldig efterårsøl med masser af smag.  Herslev Høstbryg Hyben er sæsonøl på Café Biografen, og da jeg ikke har smagt den i flere år var det tid at prøve den igen. Den er uklar ravfarvet, med tydelige røde overtoner, og danner et flot stort skum. Duften er præget af malt, med noter af hyben. Smagen er sød og maltet med frugtnoter af hyben, og en afslutning af krydret humle og roser. Eftersmagen er tilpas humlebitter til at sødmen holdes i skak, og øllet ender med at være langt mere balanceret end mange tilsvarende øl. Det er for mig at se typisk Herslev at lave en øl der ikke stikker ud som noget vildt og voldsomt, men bare fremstår behagelig og afbalanceret.  Læs mere Herslev Høstbryg Hyben