Herslev Stjernebryg Jubilæumsbryg Fadlagret – Julekalender

Herslev Stjernebryg Jubilæumsbryg Fadlagret, sammen med Arla Unika Snefrid, Rød Alba og Kulsort.
Herslev Stjernebryg Jubilæumsbryg Fadlagret, sammen med Arla Unika Snefrid, Rød Alba og Kulsort.

Vi indleder årets julekalender med en klassiker i fin forklædning. Herslev Stjernebryg Jubilæumsbryg Fadlagret er det mundrette navn på en øl der blev frigivet i anledning af Herslev Bryghus’ ti års jubilæum i 2014. Det er en 10% øl der blev brygget i 2011 med udgangspunkt i Herslev Stjernebryg, og modnet et par år på whiskyfade. Jeg købte den på årets Copenhagen Beer and Whisky Festival, så den har fået yderligere et par års lagring på bryggeriet.

Som den almindelige Stjernebryg havde den en smuk mørk kastanjefarve, med et tæt og holdbart cremefarvet skum. Aromaen er domineret af malt, med toner af kiks, brødskorpe, karamel og toffee, sammen med (naturligvis) rigelige krydderier, med stjerneanis i spidsen. Fadlagringen fornemmes i duften som en antydning af vanilje og et vinøst, lagret præg.

Læs mere Herslev Stjernebryg Jubilæumsbryg Fadlagret – Julekalender

Årets Ølnyhed 2014, mine finalister

Herslev Bryghus Økologisk Mark Hø Øl min favorit som Årets Ølnyhed 2014Herunder kommer en lille hyldest til mine personlige favoritter til titlen som Årets Ølnyhed 2014. For et år siden skrev jeg et indlæg om mine personlige favoritter til Årets Ølnyhed 2013. Det var ganske interessant, og hvorfor ikke gentage øvelsen? Den gang kom indlægget lige som afstemningen skulle til at slutte, men i år er jeg lidt tidligere på den. Nedenstående er mine favoritter, og du er selvfølgelig velkommen til at lade dig inspirere eftersom det er fremragende øl, men jeg vil ikke lokke nogen til at stemme mod egen overbevisning.

Danske Ølentusiaster kårer hvert år de bedste nye øl fra det foregående år. De seneste år er kåringen delt i to, nemlig Årets Ølnyhed på under 6% og Årets Ølnyhed på 6% og derover. Efter første afstemningsrunde i januar (som åbner på mandag den 19. januar), findes fem finalister i hver gruppe, og i februar stemmes blandt finalisterne. Jeg har naturligvis ikke smagt tilnærmelsesvis alt, men her er mit ideelle finalefelt.

Læs mere Årets Ølnyhed 2014, mine finalister

Amager Winter in Bangalore og Herslev Granøl

Herslev Granøl pale ale med granTo gode bud på lyse og friske jule/vinterøl der er kommet på markedet i år. Amager Winter in Bangalore og Herslev Granøl lyse humlede øl. De har begge fået et twist af jul, men der er lidt forskel på hvor stor en rolle det spiller. Hvor Amager’s bud på en vinter IPA er brygget med en smule appelsinskal, så er Herslev’s en pale ale med markant karakter af gran.

Amager Winter in Bangalore er en IPA 6% brygget til at drømme om lysere og varmere tider. De gode, klassiske amerikanske humler giver duft og smag af mange nuancer af citrus, forstærket en smule med appelsinskal. Humlen er så rigelig og så frisk at den ligefrem dufter af frisk humle, som at stikke næsen i humlesækken under brygningen. Læs mere Amager Winter in Bangalore og Herslev Granøl

Noter og højdepunkter fra Ølfestival 2014

Indslev Bryggeri og Ugly Duck Brewing på Ølfestival 2014 i Tap 1 KøbenhavnDanske Ølentusiasters Ølfestival 2014 er overstået, og indtrykkene bundfælder med tydelige højdepunkter på festivalen. Der blev undervejs “live-blogget” i form af billeder og kommentarer på Facebook, og jeg fik også ganske meget af det vigtigste med der. Kameraet kom aldrig op af tasken, så jeg skal beklage at mine elendige telefon-billeder også får lov at illustrere denne blog.  Vil du se gode billeder fra festivalen så er det muligt på festivalens egen side, og på beerticker.dk (+ fredag + lørdag).

Jeg stod selv bag baren hos Indslev/Ugly Duck og jeg kan love at vi havde det sjovt. Tak til de mange interesserede og begejstrede gæster der besøgte stand 8. Der blev uddelt masser af smagsprøver på nyhederne Foxy Brown og Hop Devil, på den festival-eksklusive Højsaison lagret på hvidvinsfade, og ikke mindst på de tidligere vindere af Årets Ølnyhed, Simcoe & Chinook IPA, Amarillo & Citra IPA og Imperial Vanilla Coffee Porter, foruden Miami Vice som var med i finalen i år. Altså kort sagt, det føltes som en succes! Læs mere Noter og højdepunkter fra Ølfestival 2014

Julekalender: Herslev Stjernebryg

Herslev StjernebrygHerslev Stjernebryg er undtagelsen der bekræfter reglen: Øl skal ikke brygges med krydderier så de kan smages, og stjerneanis skal holdes langt væk fra øl. Med mindre altså at man brygger en øl der er så stærk og fyldig at den kan klare krydderierne.

Da Stjernebryg blev introduceret i 2004 var det en 6,4% øl der var lidt for rigeligt krydret, og lidt for tynd til at bære det. Men allerede året efter var opskriften faldet på plads: Det er nu en 8% øl, mørk og sød og brygget på belgisk gær, og med masser af krydderi. Den vinder jævnligt diverse dagblades test af julebryg, og er også en publikumsfavorit.  Læs mere Julekalender: Herslev Stjernebryg

Skal julebryg smage af jul?

Sæsonen for julebryg er på vej, og dermed også diskussionen om hvad der er julebryg. Der er en fløj der kræver at julebryggen “smager af jul”, og en anden fløj der kræver “øl for sig og småkager for sig”. Jeg vil kalde mig selv et mindre rabiat medlem af anti-krydderi-fløjen. Og der er i det hele taget nok at vælge imellem derude.

Mens de store bryggerier nok sælger mest øl i sommervarmen, så er jeg sikker på at der er mikrobryggerier der henter måske en fjerdedel af omsætningen når Hr. og Fru Danmark sætter øl på julebordet, til julefrokosten og til aftenhyggen, når værtshusene flyder over med godtøl, og specialbutikkerne pakker firmagaver i døgndrift. Læs mere Skal julebryg smage af jul?

Herslev Høstbryg Hyben

Herslev Høstbryg Hyben 2013, en god dansk øl til efteråret

En dejlig fyldig efterårsøl med masser af smag.  Herslev Høstbryg Hyben er sæsonøl på Café Biografen, og da jeg ikke har smagt den i flere år var det tid at prøve den igen. Den er uklar ravfarvet, med tydelige røde overtoner, og danner et flot stort skum. Duften er præget af malt, med noter af hyben. Smagen er sød og maltet med frugtnoter af hyben, og en afslutning af krydret humle og roser. Eftersmagen er tilpas humlebitter til at sødmen holdes i skak, og øllet ender med at være langt mere balanceret end mange tilsvarende øl. Det er for mig at se typisk Herslev at lave en øl der ikke stikker ud som noget vildt og voldsomt, men bare fremstår behagelig og afbalanceret.  Læs mere Herslev Høstbryg Hyben