Hancock Julebryg 2015 – Beertalks Øljulekalender

Hancock JulebrygI dag anmeldes Hancock Julebryg 2015, en 10,5% stærk, undergæret øl som jeg har ladet lagre i et år i kælderen for at få nuancerne frem. Hancock Julebryg er den øl man rammer hvis man går bagud, men samtidig fremad fra den traditionelle danske undergærede julebryg. Den skuer tilbage med sit sublime håndværk der overhovedet er nødvendigt for at gøre en så stærk undergæret øl drikbar, men samtidig fremadskuende som ekstremøl i fra Danmarks mest konservative bryggeri.

Den voldsomt stærke julebryg er en øl der deler vandene. De sidste år af magasinet Smag & Behags levetid var jeg en del af bladets ølpanel. Til den årlige blindtest af julebryg kunne denne øl få topkarakter og bundkarakter som få andre, og det var altid et spørgsmål om deltagernes forskellige smagsløg, ikke bryggerens håndværk eller øllens aktuelle dagsform.

Læs mere Hancock Julebryg 2015 – Beertalks Øljulekalender