
Jeg beklager den platte kliche, men der er noget i gære i den danske ølverden. Tidligere på året blev der præsenteret en ny ølgær der omtales som Lilleø-gæren eller vandregæren. Og nu er der endnu en eller flere originale danske gærstammer på vej. Claus Christensen og Munkebo Mikrobryg har siden starten for knap to år siden haft en ambition om at kunne brygge øl på egen ølgær. Sidste skridt på vejen mod en brugbar gær er prøvebryg som du kan smage denne weekend!
Som tidligere beskrevet her på bloggen var Claus involveret i et speciale-projekt på Syddansk Universitet hvor det gik ud på at isolere gær fra gamle danske kornsorter. Projektet førte en god karakter og et godt job med sig for Ditte Marie Braun Olsen, men ikke en brugbar ny ølgær. I stedet gik Claus i gang på egen hånd. Læs mere Den nye fynske ølgær er fundet på en bi