Stovt.dk møder Beertalk’s smagsløg

Stovt blogger bryg, sammen med Kunstbryggeriet Far & Søn. Stout med figner og egMin gode odenseanske ølblogger-kollega Martin fra bloggen Stovt har brygget en øl som er blevet sendt rundt til andre danske bloggere, og den har jeg selvfølgelig smagt på. Ikke overraskende er der brygget en stout, og når man kender Martin er det heller ikke overraskende at det er en stout med drøn på. En 10% imperial stout, brygget med figner og eg, og i samarbejde med Kunstbryggeriet Far & Søn tilbage i sommeren 2014.

Til en start kunne det konstateres at det er en sort øl, og der fornemmes kun lidt uklare brune nuancer i kanten af glasset, hvilket er ensbetydende med en meget mørk sort øl – ikke alle sorte øl er jo lige sorte. Skummet er lysebrunt og forsvinder ret hurtigt. Det er trods alt heller ikke mange 10% stærke øl der har et tykt og holdbart skum. Den dufter indbydende af lakrids og tørret frugt, med en svag antydning af gær som stort set aldrig undgås i håndbryg eller små bryggeriers øl.  Læs mere Stovt.dk møder Beertalk’s smagsløg

Double IPA med frugt – kan man det?

Double IPA med frugt: Brewdog/Evil Twin Hello My Name Is Sonja og  Nomad Papaya CrashDagens menu er to forskellige Double IPA med frugt. Brewdog/Evil Twin: Hello My Name Is Sonja, og Nomada Brewing Papaya Crash. Ideen med imperial IPA/double IPA er at humlen skal være så fremtrædende at det er hele oplevelsen, så giver det mening at tilføje frugt? De amerikanske humler er jo fyldt med frugtnuancer, så hvis frugt og humle spiller sammen, så kan der godt komme noget interessant ud af det.

Hello My Name Is Sonja er en 8,2% øl brygget af Brewdog i samarbejde med Evil Twin, og rigelige mængder Mosaic humle er suppleret med blåbær. Den er uklar orange og farven bærer således ikke præg af blåbær. Næsen er fyldt med citrus, fersken, sød tropisk frugt og harpiks, og i en blindsmagning ville jeg ikke have gættet på at der var andet end humle i glasset.  Læs mere Double IPA med frugt – kan man det?

Julekalender: Kasteel Rouge

Kasteel Rouge kirsebærølKasteel Rouge er beertalks bud på en øl til risalamanden juleaften. Jeg havde den selv på julebordet sidste år og hele familien var enige i at det fungerede rigtig godt. Det er en sød belgisk kirsebærøl, tilsat kirsebær og kirsebærsaft.

Øllet er rødt med et tyndt pink skum. Det kan med fordel serveres i et champagneglas som virkelig vil fremhæve farven. Duften er fyldt med kirsebær, og har også noter af mandler fra kirsebærstenene. Smagen er sødlig men har også en smule frugtsyre. Det er en udpræget dessertøl der går perfekt til risalamande, men kan også drikkes til vaniljeis eller chokoladedesserter.

Herslev Høstbryg Hyben

Herslev Høstbryg Hyben 2013, en god dansk øl til efteråret

En dejlig fyldig efterårsøl med masser af smag.  Herslev Høstbryg Hyben er sæsonøl på Café Biografen, og da jeg ikke har smagt den i flere år var det tid at prøve den igen. Den er uklar ravfarvet, med tydelige røde overtoner, og danner et flot stort skum. Duften er præget af malt, med noter af hyben. Smagen er sød og maltet med frugtnoter af hyben, og en afslutning af krydret humle og roser. Eftersmagen er tilpas humlebitter til at sødmen holdes i skak, og øllet ender med at være langt mere balanceret end mange tilsvarende øl. Det er for mig at se typisk Herslev at lave en øl der ikke stikker ud som noget vildt og voldsomt, men bare fremstår behagelig og afbalanceret.  Læs mere Herslev Høstbryg Hyben