Årets Ølnyhed 2017 – Danish Beer Blog Awards

På ølfestivalen med Årets Ølnyhed 2017, Flying Couch Get Schwifty
På ølfestivalen med Årets Ølnyhed 2017, Flying Couch Get Schwifty

Årets Danske Ølnyhed 2017… En ny øl der har gjort stort indtryk det seneste år. På årets Ølfestival faldt jeg pladask for Flying Couch Get Schwifty. Jeg drak nogle stykker på festivalen, og gennem juni måned blev det til flere endnu. Hvor er det dog en skam at den ikke er blevet fast sortiment så jeg har kunne fortsætte med den. Det var en frisk IPA med flot aroma af appelsin, ananas, mango og passionsfrugt, sødlig smag, men også en fin bitter afslutning hvor humlen kom helt til sin ret.

Der er øl der har scoret højere på Ratebeers pointsystem gennem året. Stærke og sorte øl som naturligt bliver favoriseret af et pointsystem der let kommer til at belønne intensitet i smag og duft. Der er også et par syrlige øl der holdt forventeligt højt niveau, og en humlet pale ale fra The Kernel der helt rutinemæssigt scorede højt. Men Flying Couch har virkelig rykket sig i år og fået meget mere ud af deres humle.

Læs mere Årets Ølnyhed 2017 – Danish Beer Blog Awards