Årets Danske Bryggeri 2016 – Danish Beer Blog Awards

Dry & Bitter Brewing Company. Årets Danske Bryggeri 2016 og en sikker vinder Årets Mest Tatoverbare Logo.
Dry & Bitter Brewing Company. Årets Danske Bryggeri 2016 og en sikker vinder Årets Mest Tatoverbare Logo.

Efter en uge med kåringer slutter vi af med den sidste af Danish Beer Blog Awards, nemlig Årets Danske Bryggeri 2016. Mit valg er et bryggeri jeg året igennem har kunne regne med når jeg kom ind på en ølbar og havde behov for et glas forfriskende, humlet øl. Stilen er frisk og ukompliceret, og som bryggeriets navn mere end antyder, tørt og bittert øl. Tillykke til Årets Danske Bryggeri 2016, Dry & Bitter Brewing Company!

Søren og Jay der driver Fermentoren, står også bag Dry & Bitter. Når jeg kalder ølstilen for ukompliceret, så er det ment som en ros, og det dækker faktisk også Fermentoren meget godt. Det er afslappet og godt gammeldags hyggeligt, der er intet øl- eller andre former for snobberi, og hipsteriet er holdt på et passende minimalt niveau. Når nu Årets Ølbar gik til minimalistisk og lys “skandinavisk” stil, så vil jeg også gerne slå et slag for det hyggelige. Jeg tror at det er kommet for at blive.

Læs mere Årets Danske Bryggeri 2016 – Danish Beer Blog Awards