Øl til nytårsaften – Fuller’s Vintage Ale 2016 og 2017

Fullers Vintage Ale 2016 og Fullers Vintage Ale 2017Fuller’s Vintage Ale er en øl der er som skabt til nytårsaften. Det er en årgangsøl som fint kan klare at blive lagret, og når det i slutningen af december er tid til at gøre status over året der gik, kan man ved samme lejlighed gøre status over de seneste årgange af Fuller’s Vintage. Jeg vil mene at det er en øl der er bedst de første fem år, selv om bryggeriet sætter ti års holdbarhed på etiketten. Til gengæld skal du være noget så velkommen til at sende mig de to årgange jeg mangler at have smagt, 1998 og 2003!

For to år siden skrev jeg op til nytår en lille sammenligning af årgangene 2013, 14 og 15, og dermed virker det oplagt at skrive om 2016 og 2017 i dag. Ikke mindst fordi de to årgange stadig er til at købe i butikkerne. Jeg købte i hvert fald begge årgange i går her i Odense i Vinens Verden.

Læs mere Øl til nytårsaften – Fuller’s Vintage Ale 2016 og 2017

Julekalender: Crouch Vale Amarillo

Crouch Vale Amarillo golden aleDet er mandag og kun den 2. december, så julekalenderen vil gerne byde på noget mere oplivende end en tung julebryg. Crouch Vale Amarillo er en af mine absolutte yndlingsøl, og har for nylig været tilgængelig i Odense igen på Christian Firtal.

Det er en golden ale, en øl som kombinerer den silkebløde fornemmelse af engelsk bitter, med pilsnerens lyse farve, og sprød amerikansk humlekarakter. De første golden ales dukkede op i England i 1980erne, som de små bryggeriers forsøg på at tage kampen op med masseproduceret industripilsner, og typen er siden forfinet med blandt andet amerikansk inspiration i humlevalget.  Læs mere Julekalender: Crouch Vale Amarillo