Øl og Mad Prisen går til Arla Unika

Modtager af Øl og Mad Prisen 2015, Mads Østergaard-Clausen, sammen med Mikkel fra MikkellerDanske Ølentusiaster indstifter sammen med magasinet Smag & Behag i år Øl og Mad Prisen som hylder samspillet mellem øl og mad. Formålet er at stimulere de professionelle til at udforske og formidle de store muligheder for at kombinere øl og mad, og fremme danskernes lyst til samme. Prisen blev tidligere i dag uddelt på Food Festival i Århus, og gik til Mads Østergaard-Clausen fra Arla Unika.

Arla Unika har gennem flere år, i bedste Carlsberg-stil, været den store monopol-virksomheds mulighed for at udforske feinschmecker-potentialet i deres produkt. Og der har i et par nu været samarbejdet med Mikkeller om at udforske hvad man kan opnå i samspillet mellem øl og ost, ikke bare ved bordet, men helt ude i mejeriet. Det næste må så være at Arla’s website for Unika-ostene fortæller hvilke øltyper man kan anbefale til ostene, og ikke kun hvilke vintyper. Læs mere Øl og Mad Prisen går til Arla Unika

Årets Ølnyhed 2014, mine finalister

Herslev Bryghus Økologisk Mark Hø Øl min favorit som Årets Ølnyhed 2014Herunder kommer en lille hyldest til mine personlige favoritter til titlen som Årets Ølnyhed 2014. For et år siden skrev jeg et indlæg om mine personlige favoritter til Årets Ølnyhed 2013. Det var ganske interessant, og hvorfor ikke gentage øvelsen? Den gang kom indlægget lige som afstemningen skulle til at slutte, men i år er jeg lidt tidligere på den. Nedenstående er mine favoritter, og du er selvfølgelig velkommen til at lade dig inspirere eftersom det er fremragende øl, men jeg vil ikke lokke nogen til at stemme mod egen overbevisning.

Danske Ølentusiaster kårer hvert år de bedste nye øl fra det foregående år. De seneste år er kåringen delt i to, nemlig Årets Ølnyhed på under 6% og Årets Ølnyhed på 6% og derover. Efter første afstemningsrunde i januar (som åbner på mandag den 19. januar), findes fem finalister i hver gruppe, og i februar stemmes blandt finalisterne. Jeg har naturligvis ikke smagt tilnærmelsesvis alt, men her er mit ideelle finalefelt.

Læs mere Årets Ølnyhed 2014, mine finalister

Smagning af Lambik med Danske Ølentusiaster

Den flotte samling øl til smagning af lambik i Odense
Den flotte samling øl til smagning af lambik i Odense

Tirsdag aften bød det månedlige medlemsmøde hos Danske Ølentusiaster i Odense på smagning af lambik. Det var på Carlsens Kvarter og (naturligvis) med undertegnede i spidsen og det var en smagning jeg havde sagt ja til allerede for et år siden. Selv om jeg er trådt tilbage som lokalformand siger jeg ikke nej til muligheden for at fortælle om de ædle, sure dråber. Lambik er ikke for alle, men har man først lært at elske det bliver det en passion – og jo flere i Odense der kan lide det, des bedre kan det betale sig for forretninger og værtshuse at have et godt udvalg.

For fem år siden holdt jeg en introduktion til lambik som lagde virkelig blidt ud, og det lå i luften at på et tidspunkt måtte der jo komme en opfølgning, så derfor var denne smagning for “let øvede”. Cantillon var desværre udsolgt fra importøren, så det endte med en samling spændende og unikke øl, men med en pH-værdi hvor alle kunne være med. Læs mere Smagning af Lambik med Danske Ølentusiaster

Noter og højdepunkter fra Ølfestival 2014

Indslev Bryggeri og Ugly Duck Brewing på Ølfestival 2014 i Tap 1 KøbenhavnDanske Ølentusiasters Ølfestival 2014 er overstået, og indtrykkene bundfælder med tydelige højdepunkter på festivalen. Der blev undervejs “live-blogget” i form af billeder og kommentarer på Facebook, og jeg fik også ganske meget af det vigtigste med der. Kameraet kom aldrig op af tasken, så jeg skal beklage at mine elendige telefon-billeder også får lov at illustrere denne blog.  Vil du se gode billeder fra festivalen så er det muligt på festivalens egen side, og på beerticker.dk (+ fredag + lørdag).

Jeg stod selv bag baren hos Indslev/Ugly Duck og jeg kan love at vi havde det sjovt. Tak til de mange interesserede og begejstrede gæster der besøgte stand 8. Der blev uddelt masser af smagsprøver på nyhederne Foxy Brown og Hop Devil, på den festival-eksklusive Højsaison lagret på hvidvinsfade, og ikke mindst på de tidligere vindere af Årets Ølnyhed, Simcoe & Chinook IPA, Amarillo & Citra IPA og Imperial Vanilla Coffee Porter, foruden Miami Vice som var med i finalen i år. Altså kort sagt, det føltes som en succes! Læs mere Noter og højdepunkter fra Ølfestival 2014

Danske Ølentusiasters Ølfestival i Tap 1 2014

Danske Ølentusiasters Ølfestival 2014På torsdag begynder årets ølfestival. Ordet “Ølfestival” er et registreret varemærke hos Danske Ølentusiaster, så det er Ølfestivalen der kommer denne weekend. Der har været afholdt ølfestival i København siden 2001 hvor det var i Remisen ved Trianglen, der var 23 stande alt i alt, og Bryggerigruppen (i dag Royal Unibrew) havde det største udvalg af øl.

Der er løbet meget øl i bægeret siden, og i dag hvor der er 78 udstillere og 7-800 forskellige øl, kan det hele godt virke lidt uoverskueligt. Det komplette festvalprogram har været online en uges tid, og jeg har samlet nogle tips til hvad man absolut bør smage på. Det er hovedsageligt nyheder jeg har taget med på listen, nyheder brygget specielt til festivalen, eller nyheder der er sendt på markedet i 2014. De er grupperet i emner så du let kan få tips til netop det du gerne vil. I hvert emne er bryggerierne sorteret efter festivalens standplan. Læs mere Danske Ølentusiasters Ølfestival i Tap 1 2014

Maj betyder ølfestival i Danmark

Christian Firtal Pale Ale Festival 2014
Christian Firtal Pale Ale Festival 2014

I Danmark er det blevet en tradition med ølfestival i maj måned, og ikke bare en men adskillige. Jeg skal selv til tre forskellige, og her er en lille oversigt over hvad de hver især har at byde på. Der er to i København og en i Odense, og tilsammen bydes der på nørderi og folkelighed, unikke oplevelser og god fest.

Festivalerne er Copenhagen Beer Celebration den 2. og 3. maj, Christian Firtal Pale Ale Festival den 15. til 18. maj, og endelig Danske Ølentusiasters Ølfestival den 22. til 24. maj. Læs mere Maj betyder ølfestival i Danmark

Årets Ølnyhed Finalesmagning

Mine to favoritter til Årets Ølnyhed. Frederiksodde Frederik III Imperial Stout og Ugly Duck Miami Vice
Mine to favoritter. Frederiksodde Frederik III Imperial Stout og Ugly Duck Miami Vice

Tirsdag aften smagte Danske Ølentusiaster i Odense de ti kandidater til Årets Ølnyhed. Jeg havde smagt alle øl i forvejen, men det er alligevel altid spændende at smage dem ved siden af hinanden. I den lave kategori for øl under 6% var der ingen overraskelser. 5 humlede øl, og de to fra Ugly Duck havde den friskeste humlekarakter. Ugly Duck Miami Vice har fået min stemme, for sin lidt anderledes karakter end den klassiske citrus og harpiks, og så fordi Amarillo-Citra IPA er lidt for tæt på sidste års vinder Simcoe-Chinook IPA.

I den stærke kategori regnede jeg hjemmefra at slaget skulle stå mellem de to øl fra Hornbeer og Frederiksodde Håndbryggerlaug, og det var ganske rigtigt også favoritterne. Hornbeer Viking Chili Stout måtte gerne have haft lidt mere chili for at adskille sig mere fra Hornbeers mange andre fremragende sorte og stærke øl. Læs mere Årets Ølnyhed Finalesmagning

Årets Ølnyhed 2013, mine finalister

Amager KååådAfstemningen om Årets Ølnyhed kører netop nu blandt Danske Ølentusiaster. Afstemningen foregår i to runder, hvor der først vælges ti finalister blandt alle årets nyheder, og i februar vælges så blandt finalisterne. Prisen uddeles i to kategorier, en for normalt øl på under 6% og en for stærkt øl på 6% og derover. Jeg har været listen igennem og fundet 2 x 5 øl som jeg gerne så i finalen. Det kommer de ikke, men øvelsen er meget underholdende.

Nogle af de ti øl er blivende øl, mens andre er brygget en enkelt gang, men alligevel fortjener en smule opmærksomhed – måske kunne det endda være en opfordring til bryggeriet?Jeg har med fuldt overlæg kun taget en øl pr. bryggeri. Øllene er ordnet alfabetisk efter bryggeriets navn. Læs mere Årets Ølnyhed 2013, mine finalister

832 nye danske øl – 832 kandidater til Årets Ølnyhed?

Danske Ølentusiasters liste over 832 nye danske øl der er kommet på markedet i 2013 er også en brutto-liste til afstemningen om Årets Ølnyhed 2013. Det er selvfølgelig spændende at have en komplet liste over årets nye danske øl, men er det også produktivt i forhold til afstemningen? Jeg ville personligt ønske at det var overkommeligt at skære listen ned til kun at omfatte øl der øl der reelt har været på markedet eller måske endda kun øl som det er meningen skal blive på markedet.

Nogle øl kommer ud i handlen i butikker og på udskænkningssteder, og ølinteresserede danskere har dermed haft en reel mulighed for at smage dem. Andre har kun været tilgængelige ved særlige lejligheder, for eksempel særbryg til ølfestivaler. Det har aldrig været meningen at brygge dem igen, og det kan virke meningsløst athave dem med i afstemningen. Et lokalt bryggeri tilbyder et godt, illustrativt eksempel. Læs mere 832 nye danske øl – 832 kandidater til Årets Ølnyhed?

Over 800 nye danske øl i 2013 – og hvad så?

Lige før nytåret kunne Danske Ølentusiaster fortælle at der i 2013 kom 832 nye danske øl. Det vil sige alle nye øl der er kommet fra dansk registrerede bryggerier og har været til salg i Danmark. Listen udgør bruttofeltet til afstemningen Årets Danske Ølnyhed, der går i gang den 15. januar blandt foreningens medlemmer. Kan det udlægges som en god nyhed og tegn på optimisme?

Jeg har et ambivalent forhold til hele dette nyhedsræs. Jeg har selv en andel af skylden som aktiv på Ratebeer. Her jagter vi nyhederne, og når vi går på Ølfestival er det for eksempel de nye øl vi går efter. Men det betyder ikke at vi af den grund af vilde med øl der er nye bare for at være nye.  Læs mere Over 800 nye danske øl i 2013 – og hvad så?