Optakt til C4PAF: Frederiksodde C4

Christian IV på sine ældre dage, manden der har lagt navn til Frederiksodde C4. Kilde: Wikipedia
Christian IV på sine ældre dage, malet af Karel van Mander. Kilde: Wikipedia

Frederiksodde C4 er en aggressiv 8,4% Triple IPA fra et lille bryggeri vi ellers ikke ser meget til i Odense. Frederiksodde Haandbryggerlaug ligger i Fredericia og brygger hovedsageligt øl til hjemmemarkedet i det nære lokalområde. Det bedste sted at smage et udvalg af deres øl er Fredericias bedste ølsted Den Engelske, men nu dukker de også op i Odense med en ganske særlig øl til Christian Firtal Pale Ale Festival.

Frederiksodde Haandbryggerlaug er opkaldt efter Fredericias oprindelige navn, fra da den i 1650 blev grundlagt som kongelig fæstning af Frederik III, og alle deres ølnavne refererer til Fredericias historie. Det var Frederik III far Christian IV der oprindeligt havde indset at det var nødvendigt med en stærk jysk fæstningsby, og havde fundet den ideelle placering, så derfor er Frederiksodde C4 helt i tråd med bryggeriets øvrige navne. Læs mere Optakt til C4PAF: Frederiksodde C4

Optakt til C4PAF: Naparbier

Naparbier fra Pamplona i SpanienNaparbier byder på fint spansk besøg til Christian Firtal Pale Ale Festival når der kommer hele to samarbejdsbryg med norske bryggerier. Ligesom i Italien er der også i Spanien stor interesse for godt øl, især i Katalonien og i de nordlige regioner hvor Naparbier ligger i en forstad til Pamplona.

Det er et internationalt orienteret (hipster-) bryggeri hvor øllene har engelsksprogede navne og der bruges ganske fornuftige mængder humle. Der er brygget med flere norske bryggerier, og naturligvis også Evil Twin og Mikkeller. Min favorit blandt de relativt få øl jeg har smagt fra bryggeriet er den voldsomme 11% IIPA “Hop Doom” der delte vandene på sidste års Pale Ale Festival. Læs mere Optakt til C4PAF: Naparbier

Oplæg til C4PAF: Munkebo Mikrobryg

Christian Firtal Pale Ale Festival 2014
Christian Firtal Pale Ale Festival 2014

Tiden nærmer sig for en af Fyns største ølbegivenheder når Christian Firtal Pale Ale Festival 2014 går i gang på torsdag. Læs mere om festivalen på Facebook. Her vil jeg præsentere de deltagende øl fra Munkebo Mikrobryg, som har 8 øl på festivalen, hvoraf de fire er eksklusive øl der er brygget specielt til formålet.

Claus der står bag Munkebo Mikrobryg er tidligere håndbrygger, og det lille håndbryganlæg har været i gang som bryggeriets pilotanlæg og leveret disse fire øl som der kun kommer en enkelt fustage af. Der er ikke en masterplan for hvornår de forskellige øl serveres i løbet af festivalen, så det er bare om at smage dem når de er der. Kom gerne med feedback, fx. på bryggeriets Facebook så Claus ved om de skal brygges igen en anden gang, Læs mere Oplæg til C4PAF: Munkebo Mikrobryg