Stille Nacht fra De Dolle Brouwers – Vertikal Smagning

Tre årgange af De Dolle Brouwers Stille Nacht i juletableau
Tre årgange af De Dolle Brouwers Stille Nacht i juletableau

De Dolle Brouwers Stille Nacht er en konge indenfor julebryg, og har været det siden bryggeriet åbnede i starten af 1980erne. Når det kommer til at fejre vintersolhvervet, så tager jeg meget gerne en Stille Nacht uden den medfølgende Heilige Nacht. Stille Nacht har også en særlig plads på Beertalk. Da jeg i december 2013 kørte en komplet øljulekalender fik Stille Nacht lov at runde af den 24. december. Sidste år skrev jeg på engelsk om en sammenlignende smagning af årgange, en såkaldt vertikal smagning, den 23. december. Vil du vide hvad det er for en slags øl, så læs de to ældre artikler, så undlader jeg at gentage historien her.

Et år er gået, og jeg har de samme tre årgange klar som for et år siden. Det er årgang 2013, 2014 og 2015. Årgang 2016 er købt og sat i kælderen, klar til kommende år. Dagens indlæg er det sidste i årets julekalender, så endnu en gang får Stille Nacht lov til at være bloggens officielle juleafslutning. I bloggens fire leveår var det kun i 2014 skrev jeg ikke om den. Det år fik Amager Winter in Bangalore og Herslev Granøl lov at runde december af.

Læs mere Stille Nacht fra De Dolle Brouwers – Vertikal Smagning

Abbaye des Rocs Speciale Noel – Øljulekalenderen

Abbaye Des Rocs Speciale Noel

Blandt de belgiske julebryg skiller Abbaye Des Rocs Speciale Noel sig positivt ud ved ikke at bruge krydderier, men bare godt belgisk bryghåndværk. Den belgiske gær giver øl fyldt med krydrede nuancer, så for mig er det overkill når man yderligere fylder koriander, kanel, nelliker og stjerneanis i julebryggen.

Abbaye Des Rocs Speciale Noel er i stedet en god gedigen øl på 9%, mørk og varmende og kompleks som kun de bedste belgiere. Der er krydrede nuancer, der er mørk sukker og karamel. Der er tørret frugt som rosiner og dadler, og også en antydning af solbær. Og så er der noter af dessertvin og varmende alkohol.

Læs mere Abbaye des Rocs Speciale Noel – Øljulekalenderen

Dunkbar, den nye ølbar i Odense gør klar til åbning

Peter og Stefan tager en kort pause fra arbejdet med at gøre Dunkbar klar til åbning
Peter og Stefan tager en kort pause fra arbejdet med at gøre Dunkbar klar til åbning

På lørdag den 29. oktober åbner Dunkbar, Odenses nye ambitiøse ølbar, der vil servere godt øl på adressen Jernbanegade 24. Jeg var forbi tidligere på dagen og fangede Peter og Stefan til en hurtig kop kaffe og en snak om åbningen. Der er stadig meget igen, men de lover at være helt klar til åbning på lørdag kl. 13.

Dunkbar handler om at servere byens bedste øl i perfekt stand, med en afslappet stemning hvor der er plads til alle. Derfor er det meget passende at åbningen blot er en almindelig åbningsdag, med lidt ekstra lækkerier på hanerne, og Peter og Stefan selv bag baren i hele åbningstiden.  Læs mere Dunkbar, den nye ølbar i Odense gør klar til åbning

Beermaze – ny dansk webshop

12 øl fra Beermaze ølabonnementFor en uges tid siden blev jeg kontaktet af en nyetableret dansk webshop, Beermaze, som gerne ville sende mig en kasse øl fra deres ølabonnement, så jeg kunne prøve det. Jeg sagde ja tak, og samme aften blev kassen leveret. De er fra Odense, så personlig levering var let. Men nogle af mine blogger-kolleger som også har sagt ja, har endnu ikke modtaget deres. Måske er leveringen ikke helt så skarp hvis ikke man bor i Odense.

Læs mere Beermaze – ny dansk webshop

Carsten Berthelsen, ridderen af det gode øl

Carsten Berthelsen på den belgiske ambassade. Foto: Anne-Mette Meyer Pedersen
Carsten Berthelsen på den belgiske ambassade. Foto: Anne-Mette Meyer Pedersen

Jooo, sandelig så er han ridder, denne herlige ølformidler. I dag er Carsten Berthelsen på den belgiske ambassade i København blevet slået til belgisk Ridder, for sin indsats i det belgiske øls tjeneste. Egentlig kunne turen passende gå videre til den tyske og den tjekkiske ambassade, for Carsten er ikke rendyrket belgofil, men nyder i den grad også de klassiske undergærede øltyper.

Jeg oplevede første gang Carsten på Danske Ølentusiasters generalforsamling i 2007, og har flere gange siden oplevet hans sublimt hyggelige rundtur til de europæiske klassikere pakket ind i varm humor. Da jeg første gang besøgte Prag i sommeren 2008 var det med Ølrejsen i Prag som eneste supplement til Ratebeers oversigt over gode ølsteder. Siden er der kommet mange spændende nye steder til, men Ølrejsen er stadig en trofast følgesvend. Jeg besøger fortsat de klassiske ølsteder og får en Pilsner Urquell frisk fra tank, og når bogen åbnes kan jeg høre Carstens stemme fortælle de gode historier om stedet igen.

Læs mere Carsten Berthelsen, ridderen af det gode øl

Sammenlignende smagning af Munkebo Sif Tripel

Munkebo Sif tripel, smagning af ny og gammel versionMunkebo Mikrobryg kontaktede mig og fortalte at de har justeret brygningen af den belgiske tripel kaldet Sif, og spurgte om jeg ville smage de to udgaver. Svaret var selvfølgelig ja, det vil jeg gerne.

Efter et par dage i køleskabet hvor de kunne stå stille og falde til ro, og få præcis samme temperatur, kunne de komme ud og blive skænket forsigtigt i to nyvaskede Munkebo-glas. Systematikken fejler i hvert fald ikke noget! Men så snart bloggen er skrevet kommer de på sofabordet, og og så skal der hygges med de sidste episoder af Game of Thrones sæson 4, som opvarmning til den nye sæson.

Læs mere Sammenlignende smagning af Munkebo Sif Tripel

Munkebo Munin og High Water Blind Spot

Munkebo Mikrobryg Munin julebrygDet er ikke blevet til meget på bloggen i december måned, men her lige før jul vil jeg lige samle op med fire nye årstidsøl jeg har fået i år. I dag er det to mørke, Munkebo Mikrobryg Munin og High Water Brewing Blind Spot. Munin er en potent trappist-inspireret julebryg, mens Blind Spot er en “mørk ale med vinterkrydderier”.

Munkebo Mikrobryg Munin er brygget som en belgisk quadrupel – trappist-bryggeriernes stærkeste øltype. Det er den yngste af trappist-typerne, og navnet har ikke historiske rødder, men er et “kommercielt” navn opfundet af klosteret Koningshoeven/La Trappe som en naturlig navnemæssig overbygning til deres dubbel og tripel. Læs mere Munkebo Munin og High Water Blind Spot

Øl og Mad: Spaghetti Bolognese med øl

Spaghetti Bolognese med Rodenbach Vintage 2007
Spaghetti Bolognese med Rodenbach Vintage 2007

Forleden havde jeg virkelig lyst til en god gang spaghetti bolognese, den gode italienske klassiker som rundt om i Danmark fortolkes bredt som spaghetti med kødsovs. Jeg tager altid udgangspunkt i den klassiske version, men tilføjer gerne et personligt præg. Når jeg står hos grønthandleren ryger der ofte mere i posen end bare selleri og gulerødder. Og så skal nordeuropæisk spaghetti bolognese naturligvis laves på øl og ikke rødvin.

I Belgien, og muligvis mest når man er ølturist i Bruxelles’ turistkvarterer, ser man ofte at restauranterne har spaghetti bolognese lavet på Chimay Bleu, den mørke, stærke klosterøl, med masser af vinøse kvaliteter. Den version har jeg lavet adskillige gange, men denne gang prøvede jeg noget nyt, nemlig at bruge syrlig øl, flamsk rød ale. Læs mere Øl og Mad: Spaghetti Bolognese med øl

Tre belgiere

Tre blegiske øl, Ename Blonde, Straffe Hendrik Tripel, Lupulus Brune på Christian Firtal i OdenseI øjeblikket har Christian Firtal tre rigtig fine belgiske øl på hanerne. To lyse og en mørk fra bryggerier der ikke er verdensberømte i Danmark, men som holder et højt niveau. Jeg tænkte at decembers julekalender efterhånden er så længe siden at der var plads til en lille anmeldelse igen.

Ename Blonde på 6,5% er en rigtig fin traditionel blonde. Den lyseste af de tremed en næsten gul, gylden farve. Den dufter hovedsageligt af den belgiske gær, med frugtadtige og krydrede noter og en smule korn. Smagen er sødlig og maltet med krydrede noter af gær. Det er en velbrygget øl uden skarpe kanter som alle vil kunne lide – og dermed også sagt at der er ikke så meget at komme efter for erfarne ølnydere. Læs mere Tre belgiere

Julekalender: Herslev Stjernebryg

Herslev StjernebrygHerslev Stjernebryg er undtagelsen der bekræfter reglen: Øl skal ikke brygges med krydderier så de kan smages, og stjerneanis skal holdes langt væk fra øl. Med mindre altså at man brygger en øl der er så stærk og fyldig at den kan klare krydderierne.

Da Stjernebryg blev introduceret i 2004 var det en 6,4% øl der var lidt for rigeligt krydret, og lidt for tynd til at bære det. Men allerede året efter var opskriften faldet på plads: Det er nu en 8% øl, mørk og sød og brygget på belgisk gær, og med masser af krydderi. Den vinder jævnligt diverse dagblades test af julebryg, og er også en publikumsfavorit.  Læs mere Julekalender: Herslev Stjernebryg