Smagning af bloggerens favoritøl

Orval, en af bloggerens yndlingsølDa jeg for en måneds tid siden trådte tilbage som lokalformand for Danske Ølentusiaster i Odense, har jeg i aften den fornøjelse at holde et afsluttende medlemsmøde med smagning af ti favoritøl. Her er de ti øl, og mine begrundelser for at have dem med.

Hvordan sætter man et program sammen der dækker hele ølverdenen og alt hvad der findes af dejligt øl derude? Aftenens program er naturligvis et kompromis af begrænsningens kunst og af hvad der kunne skaffes. Nogle af øllene er helt selvskrevne, mens andre er repræsentanter for en genre hvor jeg holder af mange bryggeriers fortolkninger. Fælles for de ti øl er at de er fantastiske, og at de (med undtagelse af håndbryg) med et minimum af indsats  kan findes i Danmark. Ballast Point er købt i fakta, de sidste 8 har Carlsens Kvarter skaffet hjem.

Fam. Ølgaard Pilsner – Pilsner – 4,6%

OHBL Single Hop Håndbryg – Golden ale – 3,8%

Orval – Belgisk – 6,2%

Fullers London Porter – Porter – 5,4%

Andechs Doppelbock Dunkel – Doppelbock – 7,1%

3 Fonteinen Oude Geuze – Geuze – 6%

Ballast Point Big Eye IPA  – IPA – 7%

Beer Here Hopfix  – IPA – 6,5%

Nøgne Ø Imperial Stout – Imp. Stout – 9%

Goose Island Bourbon County – Imp. Stout – 15%

Dejlige øl på Carlsens Kvarter

Fam. Ølgaard Pilsner repræsenterer konceptet ”at drikke pilsner ufiltreret og friskt, tæt på bryggeriet”. Det kunne ikke så godt blive Urquell ufiltreret og upasteuriseret på Na Parkanu i Plzen eller nogle af de andre fantastiske oplevelser jeg har haft med god pilsner, men heldigvis kan vi også være med på Fyn. Ikke mindst efter opskriftsjusteringen til økologisk pilsner synes jeg at Ølgaard er rigtig tæt på den tjekkiske oplevelse. Husk at mens flaskeøl kan nydes i hele verden, så er man nødt til at rejse efter øl der skal drikkes friskt fra fad, dvs. tjekkisk, tysk og engelsk øl.

Min håndbryggede golden ale slår to fluer med et smæk. Siden 2006 har håndbrygning også været en del af mit ølliv, og selv om jeg endnu ikke har brygget en øl der i sig selv hører til blandt ti favoritter, så er det et spændende supplement til kommercielt øl – og i dette tilfælde lærerigt, da der er tale om single hop golden ales med 4 forskellige tyske og engelske humler, Spalt, Brewers Gold, First Gold og Bramling Cross. Samtidig repræsenterer de den velhumlede engelske golden ale. Mens den gennemsnitlige golden ale er en ret kedelig øl, så er de bedste helt fantastiske. Crouch Vale’s single hop golden ales plejer jeg at fremhæve som det øl i verden jeg har mest lyst til at drikke resten af dagen, altså som min absolutte yndlingsøl. Men Crouch Vale SKAL være fra cask, og det kunne ikke lade sig gøre til denne smagning.

I modsætning til de to første øltyper, smager Orval lige fremragende uanset hvor i verden man får den. En yndlingsøl som jeg drikker for lidt af da den jo altid kan fås igen i morgen, men en konstant favorit. Det siger vel alt, at de eneste øl der virkelig minder om Orval er øl der specifikt er brygget som hyldest til, eller kopi af Orval. Der er bare ikke nogen af kopierne der har opnået den samme dybde i smagen, lige så meget kompleksitet og nuance. Øllet brygges som en belgisk blonde, tørhumles markant og tilsættes først brettanomyces ved tapningen hvilket gør at det også er en øl der er under konstant udvikling i flasken. Ved 6 til 12 måneder, hvor brettanomyces er fuldt udviklet, og humlen stadig er fuldt tilstede topper den efter min mening.
Fullers London Porter kunne der ikke være tvivl om. Den har været i Danmark i mange mange år, og jeg elsker stadig den perfekt balancerede og fyldige portersmag lige højt. Det er nogle år siden den har været set på cask, men jeg synes faktisk den gør sig bedre på flaske hvor karboneringen passer til den ret fyldige øl. Og så er den fast følgesvend når jeg ser Chelsea spille fodbold på Kick Off Sportspub. Bonusinfo: Der er godt 5 km fra Fullers Bryggeri i Chiswick til Stamford Bridge, Chelsea’s hjemmebane. Det sydvestlige London er rendyrket kvalitet!

Andechs Doppelbock Dunkel er repræsentant for den håndfuld af tyske doppelbock som falder perfekt i min smag. Som med engelsk barleywine er det et spørgsmål om at maltsødmen og det vinøse indtryk af dessertvin balanceres så det ikke bliver vammelt. Tålmodighed og god brygteknik giver de bedste doppelbock en enormt nuanceret maltsmag, mens de fleste andre bud på stilen bare er karamelsøde og sprittede.

3 Fonteinen laver geuze som efter min mening er maksimalt kompleks, og samtidig afrundet nok til at være let drikkelig når først man er lambik-entusiast. Lidt mere kompleks end min anden favorit Girardin, mens Cantillon på den anden side nok har kompleksiteten men til gengæld også en ret skrap syrlighed. Der findes et par særaftapninger, især fra 3 Fonteinen, som er endnu mere nuancerede og spændende, men når ikke banken skulle sprænges helt, er den almindelige oude geuze fuldstændig i orden. Der var aldrig tvivl om at geuze skulle være en del af smagningen, det er den øltype der byder på de mest komplekse oplevelser, og samtidig en forfriskende øl, der altid kan nydes oven på selv de mest overvældende øl.

IPA har en stor plads i mit hjerte, og det skal være IPA med masser af humlekarakter. Den amerikanske vestkyst er helt sikkert også et sted der er værd at rejse efter for at drikke frisk fadøl tæt på kilden. Da det er lidt dyrere end at rejse til Prag må man prøve at leve med flaskeøl, men det er stadig vigtigt at få det friskt. I Californien laver bryggerier som Russian River, Green Flash, Stone, Alesmith og Ballast Point verdens bedste IPA, og jeg synes efter adskillige prøvesmagninger at de Big Eye IPA vi har kunne købe hos Coop er friske nok til at repræsentere genren på fair vis.

Beer Here Hopfix viser at Skandinavien også kan være med indenfor IPA, naturligvis med den yderligere fordel at øllet er friskere. Det er en Rug IPA, hvilket giver en lidt mere markant maltbase – nogen siger krydret maltsmag – som står godt til humlen. Og så er Beer Here Hopfix en øl med samme rødder som Ølfabrikken Rug IPA og kan dermed være med på listen som en hyldest til det bryggeri der om nogen var med til at flytte grænser i dansk øl.

Kigger man bredt på udvalget af øltyper og det generelle niveau, er Nøgne Ø måske Skandinaviens bedste bryggeri, og det er i hvert fald et bryggeri der har imponeret mig fra begyndelsen. Deres imperial stout er blandt de allerbedste, ikke bare i Skandinavien, men i verden. Til mine smagsløg er det en genre hvor vi på disse kanter gør det bedre end selv amerikanerne. Det har en del at gøre med en generøs humling som gør øl som Nøgne Ø’s lettere drikkelige og mere balancerede, da der nødvendigvis følger en del sødme med så stærke øl. Endnu en gammel favorit der stadig holder.

Første gang jeg smagte Goose Island Bourbon County Stout var en sommeraften i 2008. Den var 13% og en overvældende oplevelse af sød og vinøs imperial stout, perfekt afrundet af fadlagring og med en tydelig men ikke overdøvende bourbonkarakter. I dag er de seneste bryg nået op på 15%, men oplevelsen er der stadig. Ligesom god portvin, barleywine og doppelbock har den en særlig magisk balance som gør at sødmen ikke bliver for meget. Her er det ikke humle, men derimod en vinøs alkoholvarme, og et dessertagtigt, blødt og venligt indtryk som gør den værd at drikke. Der er masser af stærke (og hypede og dyre) amerikanske stouts som jeg dårlig har lyst til en hel deciliter af. Her kunne jeg til gengæld sagtens drikke to flasker hvis aftenen er lang nok…

En tanke om “Smagning af bloggerens favoritøl”

  1. Det er dejligt at se, at du har taget Fam. Ølgaard Pilsner med – man må endelig ikke glemme en go’ pilsner! 🙂

    Ellers er det da et rigtig fint sortiment du har udvalgt til smagningen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *