Power to the Pilsner – ølsmagning på Skaal

Søndag den 4. oktober var der ølsmagning på Skaal, med emnet Power to the Pilsner. Pilsner over en bred kam skal det siges, og lys lager havde været en mere dækkende betegnelse. Christian Andersen og Jens Eiken har skrevet den store bog om pilsneren, og var selvfølgelig værter, sammen med Jan Paul, der på Svaneke Bryghus brygger noget af det mest forfinede lagerøl i Danmark.

Power to the Pilsner - ølsmagning på Skaal med (fra venstre) Jens Eiken, Christian Andersen og Jan Paul
Power to the Pilsner – ølsmagning på Skaal med (fra venstre) Jens Eiken, Christian Andersen og Jan Paul

Smagningen var en del af Copenhagen Beer Week, et projekt som mildt sagt har været ramt af Covid-19. I året hvor øl-ugen skulle løbe af stablen for første gang har den således været udskudt tre gange. Power to the Pilsner har endda været udskudt ikke mindre end fire gange. Copenhagen Beer Week er arrangeret af Bryggeriforeningen, Mikkeller og Copenhagen Food og forventes at være stærkt tilbage når verden bliver normal igen.

Vi smagte os gennem 15 øl, hvor af de 14 var lagerøl, og den sidste var Svaneke Bjørnebanditten, en pale ale med en brettanomyces hentet i Georgien. En lækker wild ale, som gav et godt afbræk i smagningen lige før pausen da vi var halvvejs gennem eftermiddagen.

I næste nummer af bladet ØLentusiasteN vil jeg gennemgå hver af smagningens fjorten pilsnere enkeltvis, men her vil jeg bare lige fremhæve et par højdepunkter og det modsatte. Desværre er det jo ikke praktisk muligt at hente alle øllene ind direkte frisktappet fra bryggeriet, så en del af forskellen kan tilskrives øllets alder. Men der var bestemt også forskel på den grundlæggende kvalitet.

Værterne var veloplagte. Det samme kan ikke siges om mit kamera.

Tipo Pils fra Birrificio Italiano mødte op i forrygende kampform. Ren og knivskarp med blomstrede humlenoter og en blød sødme holdt i skak af humlebitterheden. Keesman Heerenpils var også en dejlig oplevelse. Vi drak de sidste fem flasker der kunne skaffes i Danmark, og de var tæt på bryggeriets holdbarhedsdato. Men alligevel fremstod den ren og frisk, med lækker malt og humle. Pilsner Urquell fik vi i frisk udgave, i de små flasker der symboliserer at den kommer fra bryggeriet i Tjekkiet, og den var selvfølgelig helt på toppen.

Fra Svaneke var det den gode gamle Classic der gjorde mig mest glad. Brygget første gang i 2002, men naturligvis opgraderet efter at Jan Paul er kommet til. I glasset ligner den navnebroren fra Tuborg, men smagen er udpræget tjekkisk. Der er lækker fyldig malt og en svag antydning af diacetyl, bare lige nok til at man tænker at det kunne være en Polotmavy fra en lille tjekkisk landsby. Dåseøllen First Mate var også rigtig god og jeg noterede dem begge lige under Heerenpils og Urquells niveau.

Trumer Pils
Trumer Pils er en af Christian Andersens klare favoritter. Jeg har endnu ikke set lyset, eller rettere, smagt magien. Måske mangler jeg en ølrejse til Østrig.

I den anden ende af skalaen, må jeg bare konstatere at Jever Pils ikke er hvad det åbenbart har været engang, og at den skarpe, metalliske nordtyske pilsner under alle omstændigheder ikke falder i min smag. Den er unægtelig mere bitter end de fleste, men det må gerne følges af lidt humlesmag og god malt.

Mikkeller Japanese Rice Lager var også med, som eksempel på det outrerede. Den er unægtelig ren og velbrygget, men med maltkarakteren skruet helt ned er hovedrollen overladt til humlen. Og det er Sorachi Ace der får lov at fylde øllet med dild-aroma. Det hører ingen steder hjemme (med enkelte undtagelser), og fungerer i hvert fald ikke i pilsner.

Det var en spændende smagning med højt bundniveau på både øllet. Historierne der fulgte med øllet holdt tilsvarende højt niveau, hvad enten de var faglige eller af den mere underholdende slags. At høre Jan Paul fortælle om brygning af pilsnere er noget alle bør skrive på deres liste over oplevelser der skal nås før man dør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *