Smagning af bloggerens favoritøl

Orval, en af bloggerens yndlingsølDa jeg for en måneds tid siden trådte tilbage som lokalformand for Danske Ølentusiaster i Odense, har jeg i aften den fornøjelse at holde et afsluttende medlemsmøde med smagning af ti favoritøl. Her er de ti øl, og mine begrundelser for at have dem med.

Hvordan sætter man et program sammen der dækker hele ølverdenen og alt hvad der findes af dejligt øl derude? Aftenens program er naturligvis et kompromis af begrænsningens kunst og af hvad der kunne skaffes. Nogle af øllene er helt selvskrevne, mens andre er repræsentanter for en genre hvor jeg holder af mange bryggeriers fortolkninger. Fælles for de ti øl er at de er fantastiske, og at de (med undtagelse af håndbryg) med et minimum af indsats  kan findes i Danmark. Ballast Point er købt i fakta, de sidste 8 har Carlsens Kvarter skaffet hjem. Læs mere Smagning af bloggerens favoritøl

Amager Bryghus på Borefts Beer Festival

Vi fortsætter serien af bryggerier på Borefts Beer Festival med Amager Bryghus. Herfra var der en fin blanding af gamle kendinge og nye øl, da fire af Sinners serien optrådte sammen med tre nye øl og en enkelt brygget særligt til festivalen.

Amager Bryghus på Borefts Beer Festival 2013For at tage denne sidste først, så var Honey Quad festivalens bedste honningøl. Alle de deltagende bryggerier var blevet stillet til opgave at brygge en såkaldt braggot, der traditionelt er halvt øl, halv mjød. I Amagers fortolkning var det blevet en belgisk quadrupel med masser af honning.

Det var en kastanjefarvet øl med dels en traditionel belgisk duft af tørret frugt og krydderier, men også tydelige noter af bivoks og honning, og antydning af noget træ. Den var meget sød, mere end den burde, med masser af frugt og honning i smagen. Langt fra Amagers bedste øl, og langt fra de bedste quadrupler, men som sagt festivalens bedste i kategorien – jeg kan bare ikke rigtig med øl der indeholder for store mængder honning. Læs mere Amager Bryghus på Borefts Beer Festival

The Kernel på Borefts Beer Festival

The Kernel er et forholdsvist nyt engelsk bryggeri, beliggende i Londons hippe Borough-kvarter. De har eksisteret siden 2009 og er garanter for let drikkeligt humlet øl, med pale ales og IPAer tilsat konstant skiftende humlekombinationer. Til Borefts havde de medbragt noget humlet, noget sort og noget eksperimenterende, og for mit vedkommende var der ingen tvivl om at det humlede var bedst.

Deres Table Beer var måske mest imponerende. En session ber på kun 3% alkohol, som eksploderede i duft og smag af tropiske frugter og citrus, og præsterede det sværeste for øl i denne kategori, nemlig at holde balance mellem bitterhed og en spinkel maltkrop. Den fandtes også i en fadlagret version, der var gæret videre med mælkesyrebakterier. Den fik meget karatkter af citronsaft, og kunne slet ikke bære det. Læs mere The Kernel på Borefts Beer Festival

Barbeque flæskesteg

God mad og øl. Barbeque flæskesteg med salat, svampe og den gode tyske doppelbock Weltenburger Asam BockTirsdag var der tid til at lave noget god mad, og jeg fik den ide at den gode danske flæskesteg måske kunne laves i barbeque-udgave? Jeg købte en svinekam, gav den barbeque-marinade og en tur i ovnen ved lav temperatur. Dertil ristede svampe og en god råkostinspireret efterårssalat, og naturligvis en rigtig god øl.

Det blev ganske udmærket, som barbeque-marineret svinekød nu engang gør, men det gjorde ikke en positiv forskel at bruge kam fremfor så meget andet. Sværen blev ikke rigtig god, og hvad er så pointen med flæskesteg? Det var dog et godt måltid, og godt tilbehør til barbeque-smagen. Ølmæssigt endte jeg med en doppelbock, Weltenburger Asam Bock, der ikke er den mest verdensberømte, men absolut en af de bedste af slagsen. Sød og maltet uden at være vammel, og med en svagt toastet maltsmag der står godt til stegt kød. Læs mere Barbeque flæskesteg

Toccalmatto på Borefts Beer Festival

Det italienske bryggeri Toccalmatto til Borefts Beer FestivalHvilke øl havde det italienske bryggeri Toccalmatto taget med til Borefts Beer Festival i Holland? Sidste uge skrev jeg (på engelsk) om festivalen generelt, og nogle af højdepunkterne, mens jeg i denne uge vil tage fat på et par af de bryggerier der gjorde mig gladest.

Toccalmatto er et italiensk bryggeri, jeg stødte på første gang da jeg var i Rom til Ratebeers sommertræf i 2010. Mens meget italiensk øl er tysk og belgisk inspireret, så var Toccalmattos et friskt pust med amerikansk inspiration, og især faldt jeg for Grooving Hop, en let drikkelig pale ale på 4,3%, med frisk duft af citrus og tropisk frugt. Den var desværre ikke med i Holland, men der var andre gode øl. Læs mere Toccalmatto på Borefts Beer Festival

Håndbrygget pale ale

Håndbryg pale ale med Amarillo og Galaxy humle

Jeg har netop åbnet den første flaske af det seneste håndbryg. Det er altid spændende hvordan det smager. Det er en pale ale på 4% med Amarillo og Galaxy humle. Rigtig meget af det øl jeg brygger er pale ales på omkring 4%, session ales som man altid har lyst til at drikke og som ikke slår benene væk under en. Humlekombinationen kan så skifte fra bryg til bryg.

Øllet blev tappet på flaske for bare en uge siden. Det er karboneret fint, men smager stadig lidt ufærdigt. Sådan går det som oftest, den første flaske skal bare åbnes af nysgerrighed…  Duften er frugtagtig som ventet, med citrus, fersken og lidt fyrenåle, mens smagen gerne må blive lidt renere humlet med et par uger mere på bagen.  Det dominerende indtryk er dog allerede frugt, fyrenåle og bitterhed, som det skal være. Læs mere Håndbrygget pale ale

Herslev Høstbryg Hyben

Herslev Høstbryg Hyben 2013, en god dansk øl til efteråret

En dejlig fyldig efterårsøl med masser af smag.  Herslev Høstbryg Hyben er sæsonøl på Café Biografen, og da jeg ikke har smagt den i flere år var det tid at prøve den igen. Den er uklar ravfarvet, med tydelige røde overtoner, og danner et flot stort skum. Duften er præget af malt, med noter af hyben. Smagen er sød og maltet med frugtnoter af hyben, og en afslutning af krydret humle og roser. Eftersmagen er tilpas humlebitter til at sødmen holdes i skak, og øllet ender med at være langt mere balanceret end mange tilsvarende øl. Det er for mig at se typisk Herslev at lave en øl der ikke stikker ud som noget vildt og voldsomt, men bare fremstår behagelig og afbalanceret.  Læs mere Herslev Høstbryg Hyben

Borefts Beer Festival 2013

Borefts Beer Festival 2013 collection of De Molen glassesSecond blog post and I’m already turning to English. Since Borefts Beer Festival is an international European event, I would like my foreign friends to be able to read along. The festival took place at Brouwerij De Molen on September 27-28. We’re a group of three from Odense who were there for the fourth time, and this year we were 8 people going. The festival has grown and developed since 2010, but the center of attention is still great beer from some of Europe’s most innovative brewers. Although some beers ran out on Saturday evening it’s a festival with exceptional good logistics. Keep it simple, and things work. You buy a glass and some tokens, and then you walk around, tasting beers. This year it was even very easy to find a table, which is a bit of an improvement. And what did I enjoy drinking? Læs mere Borefts Beer Festival 2013

Første indlæg

Orval øl og glasHvordan tager man en ny blog i brug? Det virker signifikant hvad der bliver skrevet om i det første indlæg, skal det være en programerklæring? Det kan jeg så afsløre at det ikke skal være, det skal heller ikke være en fest eller en ceremoniel åbning med pomp og pragt og flag og skåltaler. I morgen tager jeg nemlig til Ølfestival i Holland når Brouwerij De Molen holder Borefts Beer Festival. Det vil jeg jo gerne blogge lidt om når jeg kommer hjem, så det var bare med at få bloggen i gang. Og her er så et ølbillede, taget fra arkivet og justeret lidt i farverne. Kendere vil bemærke at det stammer fra før jeg fik et Orval-glas, det kan afsløres at det er ret længe siden.