Marineret kalveculotte med aspargessalat

Marineret kalveculotte med ovnbagt grønt
Kalveculotte og ovngrønt

Kalveculotte marineret i ramsløgolie, citron, chili og timian, serveret med bagt grønt og en asparges-tomat-salat. Rigtig lækker forårsmad. Jeg havde lyst til noget rigtig lækkert kød og denne kalveculotte fejlede ikke. Sæsonen taget i betragtning ville jeg også gerne lave en salat med asparges, og så gik det hele meget pænt op. Jeg er ikke stivelsesforskrækket diætist, men kartofler passede ikke lige ind sammen med resten.

Kalveculotte marineret med ramsløgolie, drysset med citronskal, timian og chiliKalveculotten blev købt om formiddagen og marineret, men det ville absolut ikke skade at give den et døgn, og har man kortere tid så skal drysset nok nå at smage igennem under alle omstændigheder. Den er penslet grundigt med en ramsløgolie som jeg lavede ved at blende ramsløg sammen med rapsolie, og derefter drysset med finthakket citronskal, citrontimian og chili. Det gav en rigtig fin smag.

Asparges, squash og champignon, med hvidløg, chili og timianNår ovnen alligevel skal tændes laver jeg gerne ovnbagte grøntsager. Her er der tale om hvad jeg lige faldt for hos grønthandleren. Jeg elsker champignon, og squash passer jo dejligt til alt. Desuden er der asparges i. Jeg delte aspargesne så stænglen kom i fadet med ovngrønt, og hovedet kom i salaten, og det virkede perfekt. Desuden er der chili, hvidløg og mere citrontimian i fadet.

Salaten blev jeg inspireret til på Google, som det er sket så ofte før. Hurtigt blancherede asparges, med små tomater, oliven og feta, rørt med lidt olie og eddike. Det fungerede over al forventning, og ser desuden smukt ud.

Bemærk den lyse gyldne farve og de fint perlende bobler i glasset. Det er smuk øl.
Bemærk den lyse gyldne farve og de fint perlende bobler i glasset. Det er smuk øl.

I øl og mad-biblen over dem alle, Garrett Oliver’s “Brewmaster’s Table” skriver han at saison nok er den øltype han nødigst ville undvære. Den er god til alt i køkkenet, men til forårsmaden, og gerne asparges, der er saison lige i skabet. Jeg havde en fin amerikansk saison fra Prairie med hjem fra weekenden i København, og den passede fornemt til. Prairie Vous Francais? er en virkelig lys og sprød saison, eftergæret med vildgæren brettanomyces.

 

Prairie Artisan Ales Parlez-Vous PrairieMarineret kalveculotte:

  • Et stykke kalveculotte
  • Ramsløgolie (blendet ramsløg og rapsolie)
  • Skal af en økologisk citron
  • Et stykke chili (efter smag og behag)
  • Timian (gerne citrontimian)

Fremgangsmåde:

  1. Kalveculotten tørres af og lægges i et ildfast fad
  2. Stegen pensles med ramsløgolie og salt og peber, revet citronskal, hakket chili og timian drysses over
  3. Stegen stilles i køleskabet nogle timer
  4. Ovnen forvarmes til 200 grader, og der steges 20 minutter, hviles 20 minutter, og steges så igen 20 minutter

Marineret kalveculotte med ramsløgolie, drysset med citronskal, timian og chiliOvnbagte grøntsager:

  • En squash
  • 250g champignon
  • 100g asparges
  • to fed hvidløg, finthakket
  • En halv chili, finthakket
  • Citrontimian

Fremgangsmåde:

  1. Grøntsagerne rengøres og skæres i store stykker
  2. Kommes i et ildfast fad smurt med olivenolie, og krydres
  3. Sættes i ovnen med låg på, de sidste 20 minutter

Aspargessalat med tomat, oliven og fetaost

Aspargessalat med tomater:

  • 200g asparges
  • 250g cherrytomater, marzanotomater eller lignende
  • Fetaost
  • Oliven

Fremgangsmåde:

  1. Kog aspargesne et par minutter i saltet vand, og køl dem straks ned
  2. Skær tomaterne i halve eller kvarte.
  3. Bland tomater og de nedkølede asparges med olivenolie og eddike
  4. Anret med feta og oliven og krydderurter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *