Kan jeg få en ale?

Hr og Fru Jensen kommer ind på en restaurant. Hr og Fru Hansen kommer ind på en café. Hr Sørensen kigger efter en god øl i supermarkedet. Fru Nielsen og Fru Pedersen sætter sig på et værtshus. Alle disse helt almindelige danskere (og deres mere multikulturelle omgangskreds) beder om en ale. Og de forventer alle sammen at få en mørk, lidt sødlig øl der smager af noget. Allerhelst den med blå etiket fra Refsvindinge Bryggeri.

Refsvindinge AZ Ale No 16

Som ølnørd er det hårdt at acceptere. Ale er mange ting. Der er belgisk ale, der er pale ale og india pale ale, der er brown ale, og alle de engelske cask ales, fra mild ale over bitter til old ale. Der laves sjov med udtrykket “Kan jeg få en ale”, og det er helt i orden. Det viser at man ved lidt mere om øl end gennemsnittet. Jeg har selv haft meget sjov med udtrykket, men aldrig uden respekt for den øl der har skabt miseren.

John Juul Rasmussen, brygger, Refsvindinge Bryggeri

Refsvindinge AZ Ale no 16 er en brown ale. Er man øl dommer og skal placere den i en helt præcis stilart, så kan man også hælde svagt til ESB eller måske Amber Ale, som dog ikke har sin egen kategori i Danmark. Men det betyder ikke noget. Ale 16 er en Ale. Den har skabt sin egen kategori. Og det er en kæmpestor ting, der ikke er mange øl forundt. Da John Juul Rasmussen i 1990erne udviklede sin Ale, skabte han en af Danmarks mest ikoniske øl.

Hvil i fred John.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *