Hvad er julebryg? Et par ord om højtidens øl

Hvad er julebryg?Hvad er julebryg? Før jeg går i gang med at anmelde lidt af julens øl, så er her nogle ord om hvad man kan forvente af julebryg. Det er den tid af året igen. Jeg vil i den kommende tid køre en øljulekalender med et nyt indlæg hver dag, og ud over at kåre årets Beer Blog Awards, så vil jeg poste ølanmeldelser, med hovedvægt på højtidens øl.

Hvad er julebryg? Tjah, i dagens Danmark, der er det enhver øl hvor der står noget med jul på etiketten. Vi har stort set julebryg i alle genrer, måske undtaget den almindelige gyldne 4,6% pilsner. Historisk set er svaret lidt mere omfattende, så lad os begynde med et historisk oprids.

Hjemmebryg på gårdene

I 1800-tallet blev der brygget højtidsbryg rundt omkring på de danske gårde. Det var et prestigebryg, og der blev ikke sparet på råvarerne. Madmor og hendes piger har haft en ambition om at brygge landsbyens bedste julebryg, og mon ikke alle husholdningerne har haft små tricks i ærmet som kunne give en endnu mere fyldig, kraftig, og smagsrig øl?

Ølbrygning i gamle dageØstens krydderier var dengang eksotisk luksus, og derfor finder vi dem i julens madlavning, i bagværket, og også i den tids juleøl. Varm øl tilsat krydderier, æg, brødtern og måske endda spiritus var en typisk måde at varme sig på dengang. Lad os gemme den slags til en anden god gang, og blot konstatere at julebryggen historisk var øl hvor madmor og hendes piger havde gjort sig umage og brygget den mest luksuriøse øl husholdningen kunne bære.

Industriøl

I anden halvdel af 1800-tallet overtog kommercielle bryggerier mere og mere af ølbrygningen. Jeg har dog ikke set nogen tegn på at de bryggede særlige højtidsøl. Hvis jeg forstod det ret så bryggede Carlsberg for eksempel kun deres Carlsberg Lager og en lidt kraftigere eksportversion af samme.

Påskebryggen kom til omkring århundredeskiftet som svar på den yderst populære import af Paulaner Salvator fra Bayern. Det er dog først i anden halvdel af 1900-tallet at der kom julebryg på markedet i den form vi stadig kender. I 1953 bryggede Carlsminde i Nyborg den første julebryg, og i 1960 fulgte Albani efter med den øl der stadig kendes som Blålys. Det var i øvrigt også Albani der opkøbte og siden nedlagde Carlsminde Bryggeri.

I 1968 kom Hvid X-mas på markedet. Hvor de tidligere julebryg havde været 7,5% øl i skatteklasse 3, så var Hvid X-mas en 5,6% øl i skatteklasse 2. I 1980 lavede Tuborgs marketingsafdeling en hyggelig julereklame, og året efter bad de bryggeriet om at følge reklamen op med en øl. Snebajeren var født og resten er historie.

Mikrobryg

I første årti af det nye årtusinde blev der vendt op og ned på julebryggens traditioner. I første omgang var det importeret øl fra Belgien der havde noget helt andet at byde på end Snebajer og Blålys. Siden kom de danske mikrobryggerier der alle havde julebryg, og de fleste med belgisk inspiration. Selv om Snebajer stadig er den suverænt mest solgte julebryg, så er det blevet normalt at anse en mørk, stærk belgisk (evt. engelsk) type, krydret med stjerneanis, kanel og nelliker for den “rigtige” smag af julebryg.

Den slags øl, i værste fald sød, klistret brunkageøl, er stadig dominerende på supermarkedernes ølhylder i november og december. På værtshuse og i specialbutikker hvor vi mere eventyrlystne ølelskere køber vores øl er det til gengæld ikke længere tilfældet. I dag er julebryg både jule-IPA, julestout, julebock og alverdens mere særprægede typer, krydsninger og nyudviklinger.

Hvad er julebryg?

Christian Firtal i juledragtOg dermed tilbage til spørgsmålet. Hvad er julebryg? Historisk set er det når bryggeren gør sig umage og fråser med råvarerne. Ideelt set måske bryggeriets flagskibsøl i en særlig kraftig og luksuriøs udgave. Det er for eksempel tanken bag Indslev Bryggeris ti år gamle monstersucces JuleHvede som er en stærkere og kraftigere version af den traditionelle weissbier.

Skulle vi rette os efter den længst endnu levende tradition for julebryg i Danmark, så smager julebryg af 7,5% stærk, undergæret halvmørk øl med aner i den tyske dobbelbock. At sige at julebryg skal “smage af jul”, dvs. smage af brunkagedej, er til gengæld en påstand der kun rækker 10-15 år tilbage.

Nej, som det nok fremgår, så er jeg ikke meget for “brunkageøl”, men trods alt må det også nævnes at bryggerierne bliver bedre og bedre til at finde den rette balance hvor krydderierne kun lige er antydet i smagen. Og til den danske julemad med tunge, fede kødretter og både sukker og eddike i tilbehøret, der får man ikke en bedre ledsager end en halvmørk, malttung og alkoholstærk øl.

Men julebryg er jo ikke bare ledsager til julemiddagen – så ville salgstallene se noget anderledes ud. Julebryg er det øl mange danskere drikker ved alle mulige lejligheder i november og december, og dermed har de mange nyudviklede typer julebryg lige så stor berettigelse. Smager de af jul? Ja, hvis man kan smage at bryggeren har gjort sig umage, så smager det af jul.

En Julestout er måske ikke lige en øl til maden. Men på en mørk vinteraften foran pejsen, eller mere realistisk, foran TVet, så har den sin berettigelse. Hvad enten der er Far til Fire i Byen, Alene Hjemme eller Bad Santa på skærmen, så skal den kraftige sorte øl nok bidrage til stemningen. Den er i øvrigt også en fin ledsager til julesmåkager.

Hvad enten der er behov for en fyraftensøl, en eftermiddagsøl på en strabadserende shoppetur, eller en hurtig øl med naboen, så er en forfriskende Jule-IPA et mere forfriskende valg end en tung, sød, mere klassisk julebryg. Og vi er nogen der absolut ikke vil udskifte vores humlefix med sød belgisk øl en sjettedel af året. Er der behov for en forfriskning juleaften efter middag og juletræsdans, så passer Jule-IPAen også helt perfekt ind her.

Konklusion: Vi har brug for en bred palet af julebryg og vi skal være glade for den udvikling der er sket. Af sted og køb noget forskelligt julebryg! Vi skal også være glade for den brede palet af bryggerier i Danmark, så nu vi er i gang, så vil jeg også anbefale at du tager i en specialbutik og køber nogle julebryg fra andre end det dusin bryggerier der har foden inden for i dagligvarehandlens to semi-monopoler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *