Fanø Demagogue – fadlagret quadrupel

Fanø Bryghus har brygget en quadrupel som har fået lov at modne et år på Brunello rødvinsfade. Fanø Demagogue er på 10,4%, og så er der egentlig ikke rigtig mere information på etiketten. Demagog er jo et fint ord for populist, og den interessante tegning på etiketten inkluderer da også en orange mand med stort hår, det store symbol på alle verdens populister i ledende politiske stillinger.

Fanø Demagogue Barrel Aged Belgian Quad

Det er en mørkt kobberfarvet øl, måske på vej over i kastanjebrun, og skummet er stort og cremefarvet. Så langt, så belgisk. Duft og smagsindtryk er også særdeles belgisk. Man kan finde tørrede figner og svesker. Bobletyggegummi og kirsebær. Varme småkagekrydderier. Og endelig valnødder og dessertvin, som en antydning af fadlagringen. Smagen er overvejende sød, og det frugtagtige får selskab af mørkt sukker og krydderier. I afslutningen virker den udtørrende og har en mild bitterhed som giver en fornuftig balance i øllet.

Fanø Bryghus Demagogue fadlagret quadrupel

Fanø Demagogue er en ret vellykket quadrupel som jeg vil sige lægger sig i feltet mellem St. Bernardus 12 og La Trappe Quadrupel – et bredt spekter, bevares. Fadkarakter skal man lede lidt efter, men der er heller ikke mulighed for at sammenligne med en ikke-fadlagret version. Et års lagring har i hvert fald gjort den drikkeklar og man behøver bestemt ikke at give den en tur i kælderen for at afrunde den.

Som intens, stærk og kraftig øl er Fanø Demagogue oplagt til ost. Jeg fik to forskellige stykker ost til den. Thise Grubelagret er en Elbo-type der har lagret i en kalkgrube i ca. 20 uger. Den er fed (29% fedt) har en let nøddeagtig karakter, og lidt syrlighed som en klassisk dansk fastost. Det fungerede rigtig godt, men en mindre karakterfyldt øl kunne også godt have håndteret den.

Fanø Demagogue med Thise Grubelagret ost og Gorgonzola

Gorgonzola valgte jeg fordi jeg gerne ville have en mild og fed blåskimmelost. Det fungerede fornemt. Gorgonzola og quadrupel er lige fra lærebogen, og det holder. Øl og ost går op i en højere enhed og forstærker oplevelsen i smuk synergi. Til den sidste sjat øl prøvede jeg med en skrappere Danablue, og der kunne øllet ikke helt følge med – eller også var mine smagsløg bare ikke klar på den voldsomme afskedssalut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *