Danish Beer Blog Awards 2016 – Det bedste fra året

Amager Batch 1000 var mit og flere andres valg som Årets Nye Danske Øl i Danish Beer Blog Awards 2015
Amager Batch 1000 var mit og flere andres valg som Årets Nye Danske Øl i Danish Beer Blog Awards 2015

Danish Beer Blog Awards er en lille uformel ting hvor de danske ølbloggere gør status over året der er gået og kårer det bedste fra året. Vi begyndte på det sidste år, og det var en stor succes som blev læst af mange og gav os bloggere lidt velfortjent opmærksomhed. Nu nærmer vi os tiden hvor vi tager fat igen og kårer det bedste fra 2016.

Der er ingen samlet kåring og uddeles hverken statuetter, diplomer eller store pengebeløb i forbindelse med Danish Beer Blog Awards. Det foregår ganske enkelt ved at de deltagende bloggere skriver et indlæg om deres personlige favorit til titlen. Alle indlæg i hver kategori postes den samme dag, så man kan læse på tværs af de deltagende blogs og sammenligne.

Jeg kårede Brewski som Årets Nye Bryggeri i Danish Beer Blog Awards 2015
Jeg kårede Brewski som Årets Nye Bryggeri i Danish Beer Blog Awards 2015

Sidste år kårede vi vindere i fem forskellige kategorier, offentliggjort på de fem hverdage anden uge i december. Det bliver næsten det samme i år. fem kategorier, som vi blogger om i ugen 12-16. december. Fire kategorier er uændrede, mens “Årets Nye Bryggeri” er udgået, og “Årets Ølbar” i stedet er kommet til. Lad mig i den forbindelse kort nævne at Taphouse i København nok havde været en sikker vinder af Beertalks Årets Ølbar 2015.

Programmet får Danish Beer Blog Awards 2016 ser således ud:

12. december: Årets udenlandske bryggeri (2015)
13. december: Årets øloplevelse (2015)
14. december: Årets ølbar
15. december: Årets nye øl (2015)
16. december: Årets danske bryggeri (2015)

Glæd dig til spændende og inspirerende læsning. Sidste år var der nogle kategorier hvor vi var overraskende enige, mens der var andre kategorier som vi havde mange forskellige meninger om. Jeg har lagt hovedet i blød, og jeg lover at der ikke bliver taget let på kåringerne. Det bliver fem gennemtænkte valg, hvor der inde i mit hovede har været diskuteret for og imod i mindst en måned op til at jeg får sat mig til tasterne. Vil du følge med i de daglige kåringer, så sørger jeg for at de bliver delt løbende, både på Beertalks Facebookside og på Danske Ølentusiasters Facebookside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *