Kongebryg

Niels Kiens fra Kongebryg fortæller om øllet
Niels Kiens fra Kongebryg fortæller om øllet

Jeg var i tirsdags til ølsmagning med Kongebryg hos Danske Ølentusiaster i Odense, hvor vi smagte 8 øl fra det nye bryggeri. Bryggeriet er faktisk så nyt at de holder åbning den 7. december. Placeringen af bryggeriet er en gammel ammunitionsbunker ved Næstved, og bliver velsagtens det eneste bryggeri i landet der kan modstå en sovjetisk invasion…

Bryggeriet har købt udstyret fra Bryggeriet Fønix, men havde da allerede præsteret øl der var bedre end noget af det jeg har smagt herfra. Især de stærkere og mørkere øl fungerede godt, mens de lette og lyse bar præg af at man ikke har mulighed for at styre gæringstemperaturen, og øllet havde fået nogle uheldige overtoner af gæringen.  Læs mere Kongebryg

Midtfyns Bryghus Imperial Stout i fire nye versioner

Midtfyns Bryghus Imperial Stout i fire specialudgaverMidtfyns Bryghus har brygget fire nye varianter af imperial stout med særlige tilsætninger, brygget som afsked med Brobyværk, og for at fejre bryg nr. 1000. Da man skulle flytte fra det oprindelige bryggeri i Brobyværk og til Årslev faldt det sammen med at batch nr. 1000 nærmede sig. Derfor blev der brygget fire særlige udgaver af Midtfyns Bryghus’ flagskib, Imperial Stout.

Tirsdag den 12. november var der smagning af de fire øl på Carlsens Kvarter. En lille uformel smagning hvor Midtfyns Bryghus donerede øllet, og Carlsens lagde hus til, mens deltagergebyret gik ubeskåret til Allan Olsens Movemberkampagne. Torsdag den 14. besøgte jeg bryghuset og smagte øllene igen.
Læs mere Midtfyns Bryghus Imperial Stout i fire nye versioner

The Kernel på Borefts Beer Festival

The Kernel er et forholdsvist nyt engelsk bryggeri, beliggende i Londons hippe Borough-kvarter. De har eksisteret siden 2009 og er garanter for let drikkeligt humlet øl, med pale ales og IPAer tilsat konstant skiftende humlekombinationer. Til Borefts havde de medbragt noget humlet, noget sort og noget eksperimenterende, og for mit vedkommende var der ingen tvivl om at det humlede var bedst.

Deres Table Beer var måske mest imponerende. En session ber på kun 3% alkohol, som eksploderede i duft og smag af tropiske frugter og citrus, og præsterede det sværeste for øl i denne kategori, nemlig at holde balance mellem bitterhed og en spinkel maltkrop. Den fandtes også i en fadlagret version, der var gæret videre med mælkesyrebakterier. Den fik meget karatkter af citronsaft, og kunne slet ikke bære det. Læs mere The Kernel på Borefts Beer Festival

Herslev Høstbryg Hyben

Herslev Høstbryg Hyben 2013, en god dansk øl til efteråret

En dejlig fyldig efterårsøl med masser af smag.  Herslev Høstbryg Hyben er sæsonøl på Café Biografen, og da jeg ikke har smagt den i flere år var det tid at prøve den igen. Den er uklar ravfarvet, med tydelige røde overtoner, og danner et flot stort skum. Duften er præget af malt, med noter af hyben. Smagen er sød og maltet med frugtnoter af hyben, og en afslutning af krydret humle og roser. Eftersmagen er tilpas humlebitter til at sødmen holdes i skak, og øllet ender med at være langt mere balanceret end mange tilsvarende øl. Det er for mig at se typisk Herslev at lave en øl der ikke stikker ud som noget vildt og voldsomt, men bare fremstår behagelig og afbalanceret.  Læs mere Herslev Høstbryg Hyben